Nyheder fra gl. site

Højttaler med ekstra bas fra Sony

Sony har lige lanceret SRS-XB43, SRS-XB33 og SRS-XB23 og udvider dermed serien af trådløse EXTRA BASS-højttalere. De nye højttalere kommer med en fremragende lydkvalitet, robusthed og øget brugervenlighed, der lader musikelskeren nyde overlegen lyd uanset tid og sted. X-Balanced højttalere Sonys nyudviklede X-Balanced-højttalerenheder sikrer høj lydkvalitet og et kraftfuldt lydtryk for en dybere og bedre lytteoplevelse. Højttalerenhederne kommer i en ny form, som maksimerer membranens område. Dermed øges lydtrykket og bassen bliver endnu mere kraftfuld.Dette reducerer også driver-udfald, samtidig med at lydtrykket holdes, hvilket resulterer i mindre overstyring. I modsætning til en cirkulær membran, som man normalt ser i højttalerenheder, kommer X-Balanced højttalerenheden i XB43 med en næsten rektangulær membran. 2-vejs-højttalersystemet kombiner en woofer til lave frekvenser, samt frekvenser i mellemområdet, med en diskant til de høje frekvenser. Resultatet er kraftfuld lyd, dyb bas og klare vokaler. X-Balanced-højttalerenheden i XB33 og XB23 kommer ligeledes med nyudviklede membraner, der udfordrer det normale cirkulære design. Det nye design sikrer ligeledes et større lydtryk fra et kompakt design. Den stive og lette højttalerkegle med Mica Reinforced Cellular (MRC) forbedrer lydkvaliteten yderligere, mens de passive gitre på siden af højttalerne er blevet optimeret for en klar baslyd. Vandtæt, støvtæt og rustafvisende De nye XB-højttalere kommer med en IP67-klassificering, der betyder, at du kan tage højttalerne med på stranden, i skoven eller hvor end du ønsker – de skal nok holde musikken kørende. Højttalerne er ovenikøbet afvisende overfor saltvand, så du kan tage festen med dig, når du flyder afsted i din badering på stranden. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

IFA 2018: Harman Kardon satser benhårdt på Google Assistant

I går holdt Harman Kardon/JBL så deres IFA-pressemøde, og ikke overraskende så annoncerede de en række nye headsets og et par højttalere som dukker op i løbet af efteråret. Det er altid spændende med nye headsets og højttalere, og de to brands Harman Kardon og JBL leverer altid superfede og flotte produkter – og det ser ud som om de holder traditionen i live. Men hvad var langt mere interessant er, at de virkelig satser på Google Assistant – altså den meget omtalte pendant til Apples Siri. Hvis du ikke har hørt om, eller prøvet, Google Assistant, så skal jeg med det samme sig at den er imponerende, og klasser bedre end Siri. Problemet er blot at den ikke findes på dansk endnu, og om det kommer til at ske, er stadig uvist. Men tilbage til Harman Kardon. For hovedparten af de produkter de lancerede i går, er gjort klar til Google Assistant. Hvad betyder det så i denne sammenhæng? Jo det betyder at du kan styre enhederne ved at tale til dem, og hvis du har andre produkter på hjemmenetværket, så kan du også styre dem ved at tale til din højttaler eller headset. Igen – du skal altså snakke engelsk, tysk, spansk eller fransk. Men ok – engelsk er nok ikke det største problem. Skal, skal ikke GA? Helt personligt synes jeg at det er vildt interessant. For Google Assistant (GA) er en fantastisk taleassistent. Hvorvidt den kan kaldes for en AI, eller om den bare er en …. (læs mere her)
Højttalertest
Bronze

TEST: Dyre og billige højttalere i kamp

I takt med at vi mere og mere bruger smartphones og tablets, er der også kommet et stort behov for eksterne højttalere. For selvom diverse producenter af disse gadgets altid praler med kvaliteten af højttalerne i deres produkter, så er det helt ærligt begrænset hvor gode de er – ikke mindst når du vil dele musik med, eller se film sammen med venner, bekendte eller familien. Så eksterne højttalere skal til, og de findes i alle mulige udformninger og ikke mindst prisklasser. Jeg har derfor testet syv forskellige eksterne højttalere i forskellige prisklasser for at se, hvor du får mest ”bang for the buck”. Naturligvis vil der være kvalitetsforskel på en højttaler til 200 kroner og en højttaler til 4.000 kroner. Men jeg har valgt at teste dem sammen, for måske får du mere for pengene der. Min test viste da også at det ikke er den dyreste der vinder testen, og det er ikke den billigste der er den dårligste (selvom den dårligste var tæt på at være den billigste). I denne test starter jeg med den billigste højttalere først, og arbejder mig op i pris. JBL GO: 105 kr., 75% i test Den første højttaler jeg testede, var den lille firkantede mobile højttalere JBL GO. For 150 kroner får du en ganske fin lille ekstern bluetooth-højttaler. Den er udført i et ret stabilt plastikmateriale og fylder så lidt at du uden problemer kan have den i lommen eller tasken. JBL GO: Foto Lars Bennetzen JBL GO: Foto Lars …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

AirPlay 2 på vej til Sonos-højttalere… men ikke alle

Med den nye AirPlay 2-teknologi bliver det muligt at spille alle lyde fra iPhone og iPad på Sonos-højttalerne, det inkluderer YouTube og Netflix, og du kan få Siri til at styre din Apple-musik på alle dine Sonos-højttalere. Altså – de højttalere der understøtter AirPlay 2. De højttalere der lige nu understøtter AirPlay 2 fra Sonos er Play:5, Playbase og Sonos One, og Sonos har lovet os at der kommer flere af deres produkter med AirPlay 2 i løbet af årer. Helt tab er du dog ikke, hvis du stadig har nogle af de gamle Sonos-produkter. Hvis du har et af de nyere produkter, kan du gruppere den/dem med de ældre Sonos-enheder, og så kan du stadig bruge AirPlay 2. Det bliver spændende at se, hvilke Sonos-produkter der får AirPlay 2 som de næste.