Nyheder fra gl. site

USA-sanktioner bremser AI og IoT

Ved et branchearrangement torsdag, arrangeret af Huawei, gennemgik Carla Arend, chefanalytiker hos IDC, de seneste tendenser for cloud-lagring, høj-effektiv flash-lagring og fælles, verificerede standarder for dataudveksling. Standardiseringen (converged og hyperconverged) er især vigtig, fordi den bidrager til at udnytte både hard- og software optimalt. IDC og Carla Arend forudser vækstrater på 300 procent på for eksempel cloud-lagring, 250 procent på flash-lagring og en mere end tredobling i omsætningen på hyperconverged-infrastruktur fra 400 millioner USD i 2016 til 1,3 milliarder USD i 2022. Alle disse komponenter skal ifølge IDC drive den digitale transformation og er selve grundlaget for videre udvikling og brug af eksempelvis kunstig intelligens og Internet of Things, der alle kræver effektiv og hurtig udveksling af standardiserede data. USA-forbud mod Huawei Den 15. maj valgte præsident Trump at føje Huawei til en liste over ’foreign adversaries’ – altså udenlandske firmaer med hvem amerikanske virksomheder ikke må udveksle dele og komponenter – herunder også software. Forbuddet handler formentlig om at bremse Huaweis mulighed for at deltage i udbygningen af 5G-netværk, men forbuddet vil også have andre vidtrækkende konsekvenser. De aspekter belyser IDC i et whitepaper. Analysevirksomheden har endnu ikke ønsket at korrigere deres forudsigelser for markedet, men når en så stor spiller trues med at blive sat ud af spillet, har det betydning for både leverandører og aftagere – og dem er der mange af i Huaweis tilfælde. IDC mener, at unilaterale amerikanske handlinger kun vil styrke Huaweis strategi i forhold til at blive uafhængige af USA-baserede komponenter og teknologier …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Er Huawei på vej med to forskellige operativsystemer til smartphones?

Når Huawei arbejder med to forskellige operativsystemer, er det muligvis fordi de ikke ønsker det samme OS i Kina og resten af verden. Fra internetmediet TechWorm forlyder det, at Huawei undersøger mulighederne i at basere et operativsystem på det Linux-baserede OS, Sailfish OS, og at de kommer til at kalde OS’et. For Aurora OS. Nu kan det nok virke lidt forvirrende, for Huawei har lige patenteret deres Hongmeng OS i Kina, men meget tyder på, at Huawei muligvis vil komme til at bruge to forskellige OS’er. Et til Kina – Hongmeng OS – og et til resten af verden, Aurora OS. En af fordelene ved at basere et OS på Sailfish OS er, at det er Android-kompatiblet, så det vil kunne afvikle Android-apps. En af de fordele som Sailfish OS har, og som Huawei muligvis vil slå meget på er, at dette OS ikke indsamler informationer uden brugeren har givet tilladelse til det. Samtidig gemmer Sailfish OS kun data de bruger til at køre dets tjenester, og data sælges aldrig videre til tredjeparter. Et af rygterne vi hører om Aurora OS er, at Huawei vil udvikle det ved at tilpasse kildekoden af Sailfish OS, og at navigationen vil blive baseret på ’fagter’ og ikke på fysiske knapper. Hvis det viser sig at Huawei lancerer to forskellige OS’er, der begge er kompatible med Android-apps, så vil det give god mening at samle alle apps i en og samme app-store, AppGallery, og mon ikke det kommer til at ske. Det bliver spændende …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Færøerne og Huawei banker Danmark på 5G

I Danmark har vi hængt godt i bremsen når det kommer til 5G, og nu må vi se os slået af vores brødre på Færøerne. De har allerede oprettet et 5G-netværk, leveret af Huawei for resten, og siden 2015 har de sammen med Føroya Tele opbygget og udviklet et 5G-netværk på det naturskønne område. I en pressemeddelelse fortæller Eva Skeel Nolsø, der er marketingsdirektør i Føroya Tele: ” Vi har en stærk partner i Huawei, som vi nu har samarbejdet med i flere år, og jeg glæder mig til at opleve den forskel, som 5G på sigt kommer til at have for færingerne, når det bliver muligt at tage helt nye teknologier i brug. Færøerne bliver endnu bedre forbundet – både øerne imellem og med resten af verden.” Brugerne af mobilteknologier på Færøerne har længe været vant til god dækning og høj hastighed, på trods af det noget vanskelige terræn. Faktisk så har 98,6% af Færøerne været dækket af 4G, og derfor har det været vigtigt for dem, også kunne få en god dækning af 5G. Ikke underligt har man hos Huawei også hænderne oppe. De har en af de, for tiden, sjældne sejre med deres teknologier. I pressemeddelelsen skriver Mads Rasmussen, teknisk direktør hos Huawei: ” Vi er rigtig glade for sammen med Føroya Tele at bringe Færøerne et vigtigt skridt nærmere alle de muligheder, der ligger i 5G. Den succesfulde test betyder, at Føroya Tele snart kan tilbyde kommercielt brug af 5G-teknologier.” Det første 5G-opkald på Færøerne gik …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei klar med opdatering til deres smartphones

Det er ikke kun dårlige nyheder vi hører fra Huawei i øjeblikket. I Danmark kan over 150.000 brugeren nemlig nu se frem til, at deres mobiler bliver opdateret og dermed bliver bedre, får nuye funktioner og bliver hurtigere. Det er ikke alle Huaweis smartphones der får en opdatering, men det er P20 Lite og P Smart der nu bliver opdateret til EMUI 9.1. Både P30 og P30 Pro har allerede den nyeste version af operativsystemet, men nu får de lidt ældre modeller også det nye operativsystem. Det er helt sikkert også med velberådet hu at Huawei vælger netop de to modeller til opdateringen, for det er nemlig Huaweis bedst sælgende modeller fra Huawei. Opdateringen er dog også på vej til P20 Pro, Mate 20 Pro og Mate 20 Lite, dog noget senere i 2019 end vi kommer til at se med P20 Lite og P Smart der forventes at få opdateringen i løbet af sommeren. Mere hastighed – mere plads Det lyder måske underligt, men med opdateringen til EMUI 9.1 blvier der faktisk mere plads på mobilerne og de kommer til at kunne læse filerne hurtigere. EMUI 9.1 benytter nemlig et nyt filsystem, EROFS, som kan tilgås 20% hurtigere, og der vil være plads til op til 1.000 billeder eller sange mere. Samtidig kommer der også funktionen GPU Turbo 3.0, der gør at alle spil der understøtter den, yder bedre. Huawei lover også, at SoC-strømforbruget reduceres med 10%, og at det underliggende systems ydeevne bliver optimeret. Du kan læse mere …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Huawei beroliger kunderne

Et blik tilbage over de sidste par uger viser et Huawei der trods strid modvind, forsøger at holde fanen højt, kæmpe for deres sag, og ikke mindst berolige kunderne. Men som alle andre sidder jeg også tilbage med en del spørgsmål, og har derfor forhørt mig hos Huaweis danske afdeling for at høre mere om, hvad de mener vi kan forvente os af fremtiden – både for Huawei og for de danske Huawei-brugere. Herunder er mine spørgsmål til Huawei som RenKe, Country Manager of Huawei Consumer Business Group i Danmark, har besvaret. Spg: Jeg har læst at det endnu ikke er afklaret på hvilket niveau Huawei fastholder sin plads i SD Association. Er det korrekt? Eller er Huawei medlem på samme niveau som før? RenKe: ”Huawei beholder deres plads i SD Association, der definerer udviklingen af SD Standarder for hukommelseskort. Huawei bruger dog, i vores seneste smartphones herunder P30 Pro, vores egen kort-løsning, Nano Memory Card, og er derfor ikke afhængige af SD-løsninger.” Spg: Hvis Google ikke genoptager samarbejdet på fuldt niveau med Huawei, hvad er så ’Plan B’? Kommer Huawei med eget OS? Og hvis ja – hvordan vil I sikre at der kommer et økosystem med alle de kendte apps, som vi kender fra Google Play? RenKe: ”Huawei vil fortsætte med at komme med sikkerhedsopdateringer og efter-salg tjenester til alle eksisterende Huawei- og Honor-smartphones og tablets. Dette gælder for alle de enheder der allerede er blevet solgt og alle dem der stadig er på lager globalt. Vi kan …. (læs mere her)