Bronze

TEST: Tre fede gamingprodukter fra Trust

Jeg har leget med et par af de gamingprodukter Trust har til gameren, og har samlet tre af dem i denne anmeldelse. Det handler om musen Disan Wireless, headsettet Blizz 7.1 Illuminated og tastaturet Asta Mechanical. Disen Wireless Disan blev jeg ret hurtig glad for af en primær grund. Den har nemlig en fornuftig størrelse og ligger rigtig godt i hånden når du gamer med den. Jeg kunne godt have brugt at den enten havde været lidt tungere, eller at det havde været muligt at tilføje vægt til musen. Den ligger lige på den lave side når det kommer til vægt. Men jeg lever med det, for den ligger bare vildt behageligt i hånden. Der er fem indbyggede knapper, og så rullehjulet der også fungerer som knap. De fire knapper samt rullehjulet er ret lette at nå, mens den sidste knap kan være lidt mere besværlig at nå. Men det kan der være gode grunde til – for den sidste knap, der sidder lidt tilbage fra rullehjulet, er den du bruger til at skifte DPI med, og den vil du helst ikke ramme ved et tilfælde. Omvendt så er det også rart at du kan skifte DPI, når du f.eks. skifter fra en sniper-riffel til en maskinpistol i et FPS-spil. Men igen – det er til at leve med. Musen er trådløs men skal laddes op. Det klarer du ved at tilslutte musen til din pc via et kabel der følger med musen. Der er en tænd/sluk knap i bunden …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Flot designer tastatur/mus kombo fra Logitech

Logitech har lige sendt et kombo af mus og tastatur på gaden, som sætter design i højsædet. Tastaturet, MK470 Slim Wireless Keyboard er super tyndt, og musen skulle være både moderne (hvad det så end betyder) og komfortabel (lover Logitech). Tastaturet og mus skulle være lydløse og Logitech lover et behagelig arbejdsoplevelse når du bruger dem – og i modsætning til de fleste tastaturer jeg arbejde på, så skulle de ikke forstyrre omgivelserne når du arbejder på dem. MK470 er et fuldt tastatur, hvilket betyder at det også har et numerisk tastatur, hvilket jeg sætter meget stor pris på. Tasterne, der er slanke, er designet som med scissor switch-teknologi, hvilket skulle sikre den lydfri, og laptop-lignende, brugeroplevelse. Og det samme skulle gøre sig gældende for tasterne på musen. Tastaturet er trådløst og forbinder sig med en 2,4GHz-forbindelse via en trådløs, medfølgende, usb-modtager. Der er dog ingen melding om, hvorvidt du også kan bruge den almindelige bluetooth-forbindelse, og dermed også bruge tastaturet på f.eks. en Mac. Både mus og tastatur har en auto-sleep-funktion der sætter dem i batteribesparende tilstand når de ikke bruges. Logitech lover hhv. 18 og 36 måneders batterilevetid for mus og keyboard. Kombinationen af mus og tastatur kommer på markedet i løbet af august og får en pris på 399 kroner.
Nyheder fra gl. site

Masser af gamingudstyr

Om du spiller lidt eller meget, så ved du godt, at din oplevelse bare bliver meget bedre, hvis du har det rigtig udstyr. Mus, tastatur, headset og så videre er væsentligt for en god oplevelse, og jeg har fået en masse produkter fra Trust til test for at se, om de kan gøre min gaminoplevelse bedre. I denne video kigger jeg lidt på, hvilket udstyr jeg har fået og jeg pakker det hele ud. I det næste stykke tid vil jeg så teste udstyret, og jeg håber at du vil følge med her på kanalen og se om det udstyr jeg har fået til test kan gøre min gamingoplevelse meget bedre. Se videoen på YouTube
Nyheder fra gl. site

Logitech gør deres mest populære gaming-mus trådløs

Logitech G502 Lightspeed gaming-musen er blevet rekonstrueret hele vejen igennem. Den bevarer samme form og features som originalen, men har fået tilføjet Lightspeed og Powerplay trådløs teknologi og også en vægtreduktion på syv gram. Den nye Logitech G502 Lightspeed gaming-mus har fået rekonstrueret den mekaniske og elektroniske design, så det nu inkluderer den trådløse Lightspeed-teknologi, og den trådløse opladningsteknologi, Powerplay. Samtidig har den fået den nye High Efficiency Related Optical 16K sensor (Hero), hvilket skulle sikre en supergod gamingoplevelse. Musen har 11 programmerbare knapper som kan tilpasses gennem Logitech G Hub softwaren til at udføre selvdefinerede handlinger eller tildele macros. Derudover har musen også et dual-mode Hyper-fast scrollhjul og et justerbart vægtsystem med seks vægte — fire på 2g og to på 4g — så du kan tilpasse vægten og balancen af musen til at matche din spillestil. Derudover er den nye Logitech G502 Lightspeed fri for pvc og har også en Plastic Neutral certifikation. Det betyder, at Logitech ved hvert køb hjælper med at finansiere Plastic Bank programmer, der hjælper med at fjerne plastik fra havmiljøer. Teknologier i G502 Lightspeed Ultrahurtig LIGHTSPEED trådløs teknologi giver gamere en spilleoplevelse, der er hurtigere end hvis man var kablet, og en end-to-end optimeret trådløs forbindelse, der leverer en god reaktionsevne og pålidelighed til konkurrenceniveau præstationer. Logitech Gs Powerplay trådløse opladningssystem for kontinuerlig opladning, selv under gaming. Den nye gaming-mus tilkobles trådløst gennem Powerplay og gør det bekvemt både at oplade samt overføre data gennem et enkelt USB-kabel. Logitech HERO 16K sensor har …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Velkendt gamermus genopstår. Logitech har sendt MX518 på gaden igen – dog med ny teknologi under kappen

En af musens opdateringer er tilføjelsen af HERO 16K sensoren – Logitechs mest advancerede Next Generation gaming-mus sensor med høj præcision og en helt ny indre konstruktion. Med en billedvisnings-hastighed på op til 17.000 frames pr sekund kan HERO fungere op til 400+ IPS sammen med et interval på 100 – 16.000 DPI uden smoothing, filtering eller acceleration. HERO gør at musen er på konkurrenceniveau mht. præcision og svartider. En anden opdatering i denne veteran er tilføjelsen af en 32-bit ARM processor. Som en væsentlig opgradering i forhold til originalen kan ARM processoren i MX518 levere en hurtig 1 ms report rate samt flere andre avancerede funktioner. Den kan tilsluttes og benyttes direkte fra æsken, eller den kan konfigureres via det valgfrie Logitech Gaming Software (LGS) eller Logitech G HUB. Otte programmerbare knapper er tilgængelige, hvis du foretrækker at lagre dine egne skræddersyede indstillinger. Med indbygget hukommelse kan du også gemme dine egne indstillinger direkte i musen til benyttelse i konkurrencesystemer uden at skulle installere særligt software eller rekonfigurere dine præferencer. Pris og tilgængelighed Logitech G MX518 gaming-mus forventes at være tilgængelig i Danmark i februar 2019 til vejledende udsalgspris 449 kroner.