Editors choice

TEST: Netværksmagi med startvanskeligheder

devolo Magic 2 WiFi Multiroom Kit er et netværkssæt der via de såkaldte PLC/PLA-enheder (Power Line Connector/Power Line Adapter), forlænger dit netværk via elnettet i dit hus. Jeg er vild med teknologien, og har testet og brugt teknologien gennem i de sidste 15 år, og gradvist er teknologien blevet fantastisk god – mens den i starten virkelig var meget tvivlende. Traditionelt har disse enheder forlænget dit netværk, men primært som et trådet netværk. Det vil sige, at du koblede en adapter til din router, og der hvor du ønskede en netværksforbindelse, koblede du så en anden adapter til lysnettet, og så kunne du slutte din computer til den via et ethernet-kabel, og netforbindelsen var skabt. Men tiderne har ændret sig, og Magic 2 WiFi Multiroom Kit fra devolo giver dig mulighed for begge dele. Både at have et trådet netværk, men også at forlænge dit trådløse netværk via elnettet og mesh-teknologien. Dårlig vejledning Så jeg pakkede systemet, der består af en LAN-adapter og to WiFi-adaptere, ud og gik i gang med opsætningen. Her begik jeg så en fejl – jeg forsøgte at følge den lille trykte vejledning som fulgte med. Udover at den er mere forvirrende end de gamle Ikea-vejledninger, så kunne jeg heller ikke få den til at virke. Når jeg fulgte vejledningen, endte jeg med et system, hvor de to WiFi-adaptere så ud til at have forbundet sig til hinanden, mens Lan-adapteren ikke så ud til at være forbundet med noget som helst. Når jeg så forsøgte at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Orbi Mesh WiFi bliver opdateret til WiFi 6

Det skulle give Orbi Whole Home en markant opgradering, så den kan levere lynhurtige gigabit-internethastigheder via WiFi, både i mindre hjem og større ejendomme. Orbi Mesh Wi-Fi-systemerne bliver forbedret med tilføjelsen af 1024 QAM med 4×4 Wi-Fi 6 backhaul, som forøger hastighed, dækning og kapacitet for denne dedikerede trådløse forbindelse mellem Orbi-routeren og dens satellitter. Orbi med Wi-Fi 6 indeholder en avanceret quadcore-processor fra Qualcomm og understøtter flere samtidige Wi-Fi-streams, hvilket gør det muligt at levere gigabit-internet til langt flere enheder. Hjem med gigabit-internet kan få glæde af den nye Wi-Fi 6-ydelse, som er designet til den næste generation af både mobile og intelligente enheder. Den næste generation af Orbi Wi-Fi-systemet er ideel til hjem med flere tilsluttede enheder, der kører på højhastighedsinternet, og som skal streame HD/4K-video, eller smarte enheder eller videoovervågningssystemer, der altid er aktive. Med et Orbi Mesh Wi-Fi 6-system vil dit netværk være klar til at understøtte den ultrahøje hastighed, disse båndbredde-slugende applikationer og enheder kræver, mens du også kan opleve live-sportsbegivenheder i 4K-opløsning og interaktive VR-spil samt selvfølgelig fortsat anvende alle ældre Wi-Fi-enheder.
Nyheder fra gl. site

5G verdensnyhed fra Huawei

Nogle af de dygtigste udviklere når det kommer til 5G-teknologien sidder hos Huawei – det er der ingen der er i tvivl om, og derfor kommer der næppe heller som nogen overraskelse, at de lige har lanceret et helt nyt 5G-produkt – chipsettet Balong 5000. Det kan opnå donwloadhastigheder, der er op til 10 gangen hurtigere end dem, der kan opnås med 4G LTE-netværk, uanset 5G-netværkets karakter. “Balong 5000 sparker den sidste dør ind til 5G-æraen. På visse 5G-netværk er vi oppe på downloadhastigheder på 6,5 gigabit i sekundet,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Consumer Business Danmark. Samtidig med lanceringen af Balong 5000 præsenterer Huawei desuden routeren 5G CPE Pro, der er virksomhedens nye 5G-produkt. 5G CPE Pro betjenes af netværksoperatøren og installeres på abonnentens adresse, så hjem og små og mellemstore virksomheder opnår super hurtig bredbåndsforbindelse. 5G CPE Pro kører på Balong 5000-chipsettet på både 4G- og 5G-netværk. På sidstnævnte kan brugerne downloade 1 GB HD-video inden for 3 sekunder. “Koblingen mellem Balong 5000 og 5G CPE Pro trækker 5G-revolutionen helt ud til forbrugerne. Den integrerede løsning vil sikre forbrugerne fri og exceptionelt hurtig adgang til internettet, devices og cloud-løsninger,” siger Marie Dam Feldborg. Huawei har siden 2009 arbejdet med udvikling og testning af 5G i samarbejde med myndigheder og partnervirksomheder verden over. Huawei beskæftiger 5700 ingeniører, der udvikler virksomhedens netværksløsninger og virksomheden er i dag verdens eneste, der udbyder end-to-end 5G-systemer.
Nyheder fra gl. site

Vi er afhængige af internettet

En ny undersøgelse fra netværksproducenten D-Link, foretaget blandt over 7.000 europæere, viser, at vi i langt højere grad er villige til at droppe ’luksusvarer’ som alkohol, make-up, is og chokolade, end vi vil undvære ordentlig Wi-Fi i hjemmet. Deltagerne i undersøgelsen blev blandt andet bedt om at svare på, hvad de helst ville undvære i en uge. I Norden svarede hele 27 procent, at de var klar til at undvære alkohol, 18 procent ville fravælge make-up, og 15 procent ville undvære is og chokolade. Kun 5 procent var klar til at undvære stabil internetforbindelse i hjemmet, og det tal stemmer nogenlunde overens med resten af Europa. Her tager italienerne medaljen for den største afhængighed: Kun 2,7 procent mener, at de ville kunne undvære Wi-Fi i en uge. [yuzo_related] Uenighed om ustabilt Wi-Fi I undersøgelsen opdagede D-Link, at over en femtedel af europæerne ofte oplever Wi-Fi-blackouts i hjemmet, og for langt de fleste sker det mere end tre gange om ugen. Men der er tvivl om årsagen til de mange blackouts: Mere end 26 procent af deltagerne i undersøgelsen mener, at ustabilt Wi-Fi skyldes dårlig bredbåndsforbindelse, mens 21 procent tror, det skyldes for tykke vægge. 8,4 procent skyder skylden på deres tilkoblede enheder. ”Vi er alle sammen dybt afhængige af en god internetforbindelse i hjemmet, og det bliver kun vigtigere fremover, efterhånden som vi får flere og flere enheder, der skal kobles på nettet,” siger Kevin Wen, europæisk chef for D-Link. ”Man kan tydeligt læse af undersøgelsen, at folk sætter pris …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Netgear-router puster liv i dit trådløse netværk

Netgear har lanceret Nighthawk X6S AC4000 Tri-Band Gigabit WiFi Router (R8000P) – en endnu mere avanceret udgave af Nighthawk X6, nu med MU-MIMO, hurtigere Wi-Fi og en mere kraftfuld processor. Den understøtter sågar stemmestyring af hjemmenetværket via Amazon Alexa. Nøglefunktioner i Nighthawk X6S Nighthawk X6S er designet med henblik på maksimal ydeevne i hjem med stor belastning af WiFi-netværket i form af streaming, gaming og filoverførsler. Routeren er bygget til at kunne håndtere mange tilsluttede enheder samtidigt uden at gå på kompromis med hastigheden eller stabiliteten. AC4000 Tri-Band WiFi leverer hastigheder op til 750+1625+1625 Mbps Kraftfuld 64-bit dual core processor på 1,8 GHz samt 3 processorer til aflastning MU-MIMO muliggør parallel streaming af data til flere enheder på samme tid Smart Connect sikrer, at det optimale WiFi-bånd vælges til hver tilsluttet enhed: Ingen svage led – fuld hastighed til alle Amazon Echo/Alexa-understøttelse baner vejen for stemmestyring af netværket Fem gigabit Ethernet-porte (1 WAN, 4 LAN), hvoraf 2 kan parallelkobles i link aggregation-tilstand for at sikre maksimal overførselshastighed til netværksenheder såsom NETGEARs ReadyNAS-serie 6 kraftfulde antenner og Beamforming+ øger rækkevidden og hastigheden for både 2,4-GHz og 5-GHz enheder To usb-porte (heraf én USB 3.0) letter deling af data på eksterne lagermedier – blandt andet til mediestreaming, sikkerhedskopiering osv. Netgear genie-appen letter konfigurationen, overvågningen og styringen af netværket, uanset om du er hjemme eller ej Netgear ReadyCLOUD sørger for enkel, privat og sikker fjernadgang til USB-tilsluttede lagerenheder Avancerede sikkerhedsfunktioner der omfatter VPN-understøttelse, forældrekontrol og mulighed for konfiguration af et separat netværk til …. (læs mere her)