Nyheder fra gl. site
Find de falske billeder med nyt værktøj fra Adobe
På internettet kan det være svært at se, hvilke billeder og andre visuelle elementer, der er ægte, og hvilke der er manipuleret med. Det kan et nyt værktøj udviklet af Adobe Research og UC Berkeley i fremtiden ændre på. Værktøjet bruger et neuralt netværk (Convolutional Neural Network), som afdækker og analyserer ændringer, der er foretaget i digitale billeder. Værktøjet er blevet udviklet med hjælp fra en specifik funktion, som findes i Adobe Photoshop: Face Aware Liquify. Denne funktion gør det muligt for brugeren at ændre ansigtsudtryk ved eksempelvis at gøre et smil bredere, øjnene større eller hagen mere markant. Forskerne udviklede et omfattende datasæt bestående af to slags billeder. Den ene slags billeder blev redigeret ved hjælp af Face Aware Liqiufy, mens den anden blev ændret manuelt af en kunstner. I og med en kunstner manuelt ændrede nogle af billederne, blev graden af kompleksiteten i billedredigeringen også højere. Værktøjet har efterfølgende analyseret datasættende og trænet sig selv til at spotte, hvornår selv de mindste detaljer i et ansigtsudtryk er blevet ændret. Det gør det bl.a. gennem at sammenligne forskellige aspekter af billederne, som mennesker ikke kan på samme måde. AI vinder I en række eksperimenter viste det sig, at værktøjet var i stand til at identificere det redigerede ansigt 99 pct. af tiden, mens mennesker kun kunne identificere det redigerede ansigt 53 pct. af tiden. “Vi startede med at vise et billedpar (et originalt og et redigeret) til folk, som vidste, at et af ansigterne var blevet redigeret,” fortæller Oliver …. (læs mere her)