vr
Asus klar med laptop til VR-gaming
Her i starten af november lancerede Asus deres nye lap, ROG G7001VI, en tynd og elegant gaming-laptop, der er udstyret med en Nvidia GeForce GTX 1080 chip der kan overclockes, og som er udviklet specielt til at levere grafik til VR-gaming. Skærmen understøtter Nvidia G-Sync-teknologi og har en imponerende høj opdateringshastighed på ikke mindre end 120 Hz. Tastaturet er af anti-ghosthing-typen for at give den bedst mulige kontrol når der for alvor skal games. Asus fortæller i en pressemeddelelse, at ROG G701VI er verdens første laptop med den hurtige skærm og brede betragtningsvinkel, og det lyder også som en fed skærm. Processoren er en såkaldt ’unlocked’ Intel Core i7 (Skylake), som virkelig kan levere nogle seriøse hestekræfter ala desktop-typen til en laptop. Herudover har den fået 64GB hukommelse af 2.400 MHzx DDR4-typen, der leverer op til 20% bedre ydelse og er 30% mere energieffektiv end 1.600 MHz DDR3-hukommelse.
Den nye Alienware 13; VR bærbare computer på 13 tommer
Alienware 13 er en kraftfuld bærbar, hvor grafikken leveres af NVIDIA GeForce GTX 10-serien, og giver gamere mulighed for at få en VR-oplevelse – og en spiloplevelse – på højeste niveau. Et nyt design gør maskinen mere slidstærk og samtidig bliver den tyndere end den tidligere generation af bærbare Alienware computere. De nye cpu’er og de seneste gpu’er fra NVIDIA gør, at Alienware 13 leverer en grafikydelse i 4K, der er fem gange bedre end den tidligere Alienware 13. Den kan samtidig fås med OLED-display, der typisk ses i fjernsyn og smartphones, og som giver knivskarpe farver og billeder. Processoren er opdateret fra en Core i5 til en Core i7, og det medfører en forbedring i ydeevne på op til 51 procent. En ny standard i denne maskine er desuden det infrarøde kamera, der supporterer Windows Hello ansigtsgenkendelsesteknologi sammen med Tobii eye-tracking software. Alienware 13 er således en lille notebook fuld af power, der lanceres kort tid efter at Alienware 15 og 17 er kommet på markedet. De tre nye modeller markerer 20-års jubilæet for Alienware, der først og fremmest skaber computere, som er udviklet til gamere og giver den bedst mulige spiloplevelse. Her er fokus på høj ydeevne, grafik i særklasse og ikke mindst et ventilationssystem, der holder maskinen afkølet, selv når den bliver presset maksimalt. Pris og tilgængelighed Alienware 13 vil være tilgængelig på det danske marked fra den 17. november 2016 og prisen starter på 11.190 kr. Hvis den skal leveres med OLED-display, starter prisen på 15.790 …. (læs mere her)