TEST: Flip 4 fra JBL imponerer med lyd og funktioner

Den er ikke så stor, den er mobil og den tåler vand. Alligevel så har den en stor lyd og holdbarheden gør den oplagt til festen – også når der er en svømmepøl i nærheden

Den lille højttaler fra JBL, Flip 4, er en lille mobil højttaler, bygget til at være med til festen uanset hvor du holder den. Den er designet så den er let at tage med og den er vandtæt, og faktisk så minder den del om UE Boom fra Logitech i designet.

Men der er stadig et par forskelle, ikke mindst i bas-systemet. Flip 4 har en bashøjttaler i hver ende, der er monteret så de frit kan vibrere. Højttaleren ligner et 360 graders højttaler, men det viser sig dog hurtigt at det ikke er tilfældet.

Højttaleren har en bagside, hvor du kan tilslutte strøm når du skal oplade højttaleren, tænde og slukke for Flip 4, en knap for tilslutning til flere højttalere, og så er der betjening på selve højttalerkabinettet hvor du kan skrue op og ned for lyden, tænde og pause musikken (samt besvare opkald), og tænde og slukke for bluetooth.

flip 4 indhold 2

Men den bagside er også en bagside rent lydmæssigt. Når du vender den side mod dig selv, blive lyden markant anderledes. Den bedste lyd kommer klart fra højttaleren når JBL-mærket vender mod dig.

Nuvel – jeg er kommet lidt ud på et sidespor her, så lad mig lige komme tilbage på sporet igen og starte med opsætning og installation af Flip 4.

Let at komme i gang

Flip 4 blev pakket ud og til min store glæde var den opladet, så testen kunne gå i gang uden jeg skulle vente på den blev ladet op.

Så snart Flip 4 blev tændt, gik den i pairing-mode, og så var det bare at vælge den på vores smartphone.

Der findes en app fra JBL, ja faktisk findes der to, som kan bruges sammen med Flip 4. Den ene gør at du kan lave spillelister, afspille dem og dele med dine venner. Den droppede vi nu hurtigt – den gav os ikke rigtig nogen funktion vi ikke allerede havde i vores normale medieafspiller.

Den anden app – JBL Connect+, er langt mere spændende, for det er via den du kan tilslutte flere højttalere til din app. Du kan så sætte dem op i stereo-mode eller partymode, hvor alle spiller samme musik. Sidste funktion gør at du kan placere højttalerne i hvert sit rum, og høre samme musik.

Herefter satte vi nu musikken til at spille, og vi blev med det samme overraskede over lydens kvalitet. Der var en imponerende stor og markant bas i højttaleren, og både diskant og mellemtone.

Specielt til fest er højttaleren god, for bassen har den der slagkraft der gør at musikken slår igennem når der bliver snakket højlydt af mange mennesker.

Opsamling

Vi spillede forskellige typer musik på den, og selv når vi spillede vokalmusik så gjorde den det godt.

flip 4 indhold 1

Hvor højttaleren dog ikke gør det helt så godt, er når vi brugte den som lyd til film. Her er bassen for kraftig i forhold til mellemtone og diskant, og det betyder at lydsiden på din film hurtigt bliver for brummende.

Flip 4 skal også have ros for mobiliteten. Den fylder nemlig ikke ret meget og vægten er også dejlig lav. Den tåler fint vand, og du kan også snildt tabe den uden at være bange for at den går i stykker.

Betjeningen er let, med store knapper du let kan ramme. Hvor vi taber lidt for Flip 4, eller rettere for JBL er når det kommer den app der hedder JBL Music, den er total overflødig. JBL Connect+ er dog langt mere anvendelig, hvis du har flere højttalere der skal kobles sammen.

Endelig skal vi lige kommentere på den såkaldte ’Quick Guide’ der følger med. Den er lille, skrevet med skriftstørrelse 4 (eller deromkring), på flere sprog der mere eller mindre glider over i hinanden.

Som sådan har du ikke brug for guiden, men hvis du ønsker at læse, hvordan du aktiverer Sire eller Google understøttelse, så er det altså rart at kunne læse det. JBL – kom lige ind i kampen og lær at lave en guide, ok? Hvis I har behov for det, så vil jeg gerne lære lidt om kommunikation.

Men helt generelt har vi været ret glade for Flip 4, og den er god til at levere masser af lyd til festen, eller hvis du bare vil have volumen på din musik.

Produktinformation

  • Produktnavn: JBL Flip 4
  • Producent: JBL
  • Bluetooth version: 4.2
  • Transducer: 2x 40 watt
  • Output power: 2x 8 watt
  • Batteritype: Li-Ion
  • Batteriopladning: 3,5 timer
  • Batterilevetid: Op til 12 timer
  • Pris: Set til kr. 1.199,-
  • Mere information hos JBL

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Rigtig god højttaler med en overraskende stor og kraftig lyd. Bassen er imponerende fyldig og til musik er Flip 4 super god – speciel til festen. Den er vandtæt og holdbar, og den kan bruges sammen med flere højttalere til at danne en stor højttaler til din fest.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?