TEST: Gaming-headset til mobilen skuffer

Det er ikke kun når du gamer på pc'en at lyden skal være i orden, det skal den også være på din mobil, desværre så kan det lille headset fra Roccat, Syn Buds Core, ikke løfte opgaven

Vi bruger i stigende grad vores smartphone til alt, både til underholdning og alvor. Vi ser film på den, vi lytter til musik og vi gamer på den som aldrig før. Men det kræver god lyd, og det er stadig de færreste smartphones der har en anstændig lyd indbygget, og derfor bruger vi headsets til at sikre den gode lyd.

Roccat Syn Buds Core vil gerne påtage sig den opgave, og headsettet har også de rigtige intentioner. Det er kablet for at sikre at du ikke skal oplade det hele tiden, og det vejer ikke så meget så det burde være behageligt at have det på.

Men lad os lige starte der – netop med kablet. For det første er forbindelsen et 3,5mm jack-stik, og jeg kender ikke alt for mange smartphone der stadig holder fast i den forbindelsestype, iPhone har stadig deres Lightning-stik, og de fleste tablets og Android-baserede mobiler bruger usb-c. Så det kan være nødvendigt at du køber en adapter hvis du vil bruge headsettet, og det er bare frustrerende.

Dernæst så blev jeg ret hurtigt irriteret over den kablede forbindelse, for den var bare i vejen når jeg gamede på min smartphone.

Men det kunne jeg godt leve med, hvis lyden så var god, men også her kiksede Roccat. Lyden manglede så mange detaljer at det var irriterende. Der var stort set ingen bas, og hvad er lyd og eksplosioner uden bas? Diskanten var heller ikke noget at råbe hurra for – den var ikke så skarp som jeg havde håbet, og alt i alt skuffede lyden rigtig meget.

Jeg ved godt at headsettet koster under 200 kroner, men jeg vil personligt hellere bruge det headset der følger med de fleste mobiler, rent lydmæssigt er resultatet lige så godt.

Endelig er der så komforten, og den er mest af alt, så som så. Den er ikke decideret dårlig, men den er heller ikke god. Det føles som om Syn Buds Core sidder løst i øret, og det danner aldrig den forsegling der er nødvendigt for den gode lyd.

Bedømmelse

Samlet vurdering 30%

Jeg er villig til at tilgive meget når et produkt koster under 200 kroner, men et headsets primære opgave er altså at levere en god lyd, og når et firma med speciale i gaming lover god lyd og premium-komfort så skal det også være på plads.

Desværre er det ikke tilfældet for Roccat Syn Buds Core, og headsettet skuffer da også på alle væsentlige områder i min test. Det kan I gøre meget bedre Roccat – tilbage til tegnebrættet.

Læs mere om Roccat Syn Buds Core her.

Headsettet koster omkring 180 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?