Der er ingen tvivl om at luftkvaliteten i vores hjem, og på vores kontor, bliver dårligere og dårligere. Det skyldes både at vi hiver stadig flere gadgets hjem – og hvem er jeg til at brokke mig om det – men også at vores hjem bliver stadig tættere, fyldt med kemikalier og varmere i trit med at vores vinduer bliver stadig tættere, og vi glemmer at lufte ud – på grund af de stigende energipriser.
Så der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at overvåge indeklimaet og blive mindet om at det kan være tid til at lufte ud, slukke for varmen eller måske skrue ned for lyden.
Smart Indoor Air Quality Monitor fra Netatmo er en lille gadget der netop har til opgave at overvåge indeklimaet. Den holder øje med rumtemperaturen, luftfugtigheden, CO2-niveauet og støjniveauet, og advarer dig, hvis disse niveauer bliver for nøje og dermed kan påvirke dit helbred.
Med det på plads er det tid til at kigge nærmere på den lille gadget. Den er let at installere, hvis du altså har en Netatmo-konto. Ellers skal du lige oprette en først. Men herfra går det faktisk hurtigt – den medfølgende app finder automatisk monitoren, og kobler den hurtigt til din konto. Hvis du har en iPhone, så tilbyder den også at koble den til HomeKit, så du kan overvåge luftkvaliteten ved at spørge Siri.
Så langt så godt – med Smart Indoor Air Quality Monitor sat op var det så bare at lade den måle og se, hvad resultaterne blev. Jeg er så heldig at have et par andre målere i mit kontor, så jeg kunne sammenligne de fleste målinger for at få en ide om, hvorvidt den målte nogenlunde præcist.
Både temperatur, luftfugtighed og CO2-niveau passede fint, og støjmåleren valgt jeg så at stole på var korrekt.
Men den forvirrede mig alligevel lidt. Dels fik jeg vildt mange notifikationer på min smartphone. Der skulle ikke ske meget på niveauerne før den lige skulle have en bemærkning med. Heller ikke selvom den stadig mente at luftkvaliteten var i orden.
Den var også meget uenig med mine andre målere om, hvornår f.eks. CO2-niveauet var et problem. Selv når CO2-niveauet nåede 1.100ppm, så mente den stadig at luftkvaliteten var helt ok. Mens de andre mente at så var luftkvaliteten altså dårlig, og at det var tid til at lufte ud.
Det var så også en ting jeg savnede, nemlig et godt råd til, hvad jeg skulle gøre. Hvis nu f.eks. temperaturen faldt og CO2-niveauet steg – hvad skulle jeg så gøre? Well – udluftning er altid en god ide, men jeg kunne godt have brugt et ‘nudge’ i den retning.
Jeg var altså heller ikke helt gode venner med de informationer om de fire målinger monitoren målte. F.eks. skriver den ‘Noise, measured in dB, is a important and underestimated factor of comfort at home’. Og så en farvet linje der viste farver der skulle illustrere støjniveauet.
Jeg kunne godt bruge lidt mere information/uddannelse om, hvad f.eks. støj gør ved koncentrationsevne osv. De informationer er alt for generelle.
Med alt det sagt, så er jeg faktisk ret glad for den lille monitor. Den er meget diskret i designet, og kan stå i alle rum, uden at forstyrre. Den lyser kun op, hvis du klikker på den for at få en indikation af luftkvaliteten rent visuelt.
Men – den skal sluttes til strøm, og det betyder at du er begrænset til at sætte den, hvor der faktisk er en stikkontakt i nærheden. Det betyder ikke alene at du er begrænset til at sætte den i nærheden af strøm, også at du skal leve med en ledning hen over bordet eller hvor den nu måtte stå.
Hvad har enheder drevet at batteri nu gjort?
Bedømmelse
Samlet vurdering 80%
Jeg kan rigtig godt lide Smart Indoor Air Quality Monitor. Den har nogle fine målinger, og den er ret diskret at have stående.
Men den kunne godt være lidt mere informativ om, hvad de forskellige målinger betyder for dit helbred, og så irriterer det med at den kræver en ledning for at virke.
Endelig er den alt for snakkesagelig – du får hele tiden notifikationer fra app’en, og det irriterer mig også.
Du kan læse mere om Smart Indoor Air Quality Monitor her.