TEST: Samsung Galaxy A54 5G – meget mobil for pengene

Den nyeste billig-mobil fra Samsung er måske ikke det største tekniske vidunder på markedet, men du får rigtig meget mobil for pengene

Samsung Galaxy A54 5G. Hovedbillede

Det er ikke alle der har lyst til, eller råd til, at smide 10-15.000 kroner efter en smartphone, og heldigvis er det da heller ikke nødvendigt. Der findes en række mobiler der ligger i et meget lavere prisleje, og Galaxy A54 5G fra Samsung kan du erhverve dig for lige omkring 3.000 kroner – alt efter hvor du køber mobilen, og med hvilket abonnement naturligvis.

Når vi snakker om ydelser, byggekvalitet og kvaliteter på billeder, så er det ikke verdens bedste smartphone. Men jeg kan faktisk godt lide mobilen, for du får en hel del for pengene.

Mobilen hører til den større ende, den har en skærm på 6,4″ med en vægt på 202 gram – uden cover naturligvis. Samsung har, ikke overraskende, forsynet mobilen med en Super AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120Hz, og en opløsning i FHD+ (1.080 x 2.340).

Kvaliteten på skærmen er rigtig flot. Naturligvis havde jeg gerne set en UHD-opløsning, men det kan man ikke for alvor forvente til denne pris. Faktisk stod billedet rigtig godt, og skærmen er dejlig hurtig så der ikke er noget lag – i skærmen – når du spiller på mobilen.

Samsung har smidt et pænt stort kamera i mobilen. 5.000 mAh giver masser af brugstid, både til gaming, internet-surf, telefonsamtaler og meget mere. Jeg oplevede aldrig at mobilen løb tør for strøm i løbet af en dag, faktisk var det mere normalen end så meget andet, at der var masser af strøm tilbage om aftenen.

Mangler lidt power

Den nye smartphone er blevet udstyret med en Octa-Core processor med hastigheder på op til 2,4GHz. Det er Samsungs egen Exynos 1380, og umiddelbart lyder det ok. Men den hører langt fra til blandt de hurtige processorer. Igen – det er en billig smartphone, så naturligvis er der ikke en state-of-the-art processor.

Samsung Galaxy A54 5G. Foto: Samsung

Jeg sendt A45 igennem en række benchmarks, og fik nogle resultater der placerede den helt som forventet – under middel. 3D Mark scorede den til 2.826 og PC Mark leverede et performance resultat på 12.461. I den sidste test er det ikke mindst data manipulation der trækker ned i testen. Hvilket da også viser sig i løbet af den daglige brug.

Der er et lille, men mærkbart, lag når jeg starter apps og når jeg skal bruge kameraet, så er det mærkbart at der mangler lidt hestekræfter i mobilen. Kameraet starter ikke med det samme når jeg klikker på ikonet, og fokus fanges ikke med det samme. Der er en mærkbar forsinkelse.

Et OK, men ikke fantastisk, kamera

Mobilen er udstyret med tre linsesystemer, eller objektiver. Der er et hovedobjektiv på 50MP, et 12MP ultravidvinkelobjektiv og et 5MP makroobjektiv. Udover hovedobjektivet er det ikke just imponerende objektiver.

De billeder jeg har taget med kameraet viser da også samme tendens. Billederne optræder fra tid til anden en anelse slørede, og der bliver godt nok skruet markant op for de blå farver på himlen og grønne på græsset.

Når jeg ville tage portrætbilleder fik jeg ofte billeder, hvor fokus ikke lå på personen i billedet, men lidt ved siden af – min teori er, at det er fordi kameraet ikke er hurtigt nok, og at jeg flytter mobilen en anelse når jeg tager billeder.

Samme oplevelse fik jeg når jeg ville tage makrobilleder – noget jeg holder rigtig meget af. Men jeg havde faktisk ret store problemer med at få lagt fokus korrekt, hvis det var ting der bevægede sig bare en anelse, f.eks. når jeg ville tage makrobilleder af ting i naturen.

Nuvel – jeg skal da også indrømme, at A54 ikke er udviklet til os der virkelig vil udfordre kameraet i vores smartphone. Det er en mobil med et kamera der kan bruges til sjove billeder her og nu. Samsung har da også udstyret mobilen med et par Snapchat-filtre, så du kan tage billeder med nogle af de effekter der kendes fra beskedtjenesten.

Bedømmelse

Samlet vurdering 75%

Jeg har meget blandede følelser overfor denne mobil. Jeg kan godt lide at du faktisk får ret meget mobil for en relativ lav sum penge, men omvendt så irriterer det mig at der er et markant lag i mobilen når jeg arbejder med det. Et lag der mærkes når jeg tager billeder.

Skærmen er fed, når du ser film eller gamer på den, så står alt knivskarpt. Men spil kan godt trække lidt lag, for mobilen mangler klart lidt kræfter

Mobilen er god til folk der ikke har de store krav til ydelse eller billeder, for så får de faktisk en fin mobil for pengene.

Jeg ville selv smide et par tusinde kroner mere efter en smartphone, men for nogle vil det nok være en ganske fin mobile – ikke mindst til skolebørn, der ikke altid behandler deres mobiler lige pænt.

Du kan læse mere om Samsung Galaxy A54 5G her.

Det koster Samsung Galaxy A54 5G lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.