TEST: Shokz Openrun Pro et virkelig spændende open-ear-sportheadset

Et headset behøver ikke enten dække dit øre, eller presses ind i det. Shokz er specialister i Bone Conducting-headsets der ikke lukke dit øre inde, og som sender lyden ind via knoglen

Shokz Openrun Pro. Foto: Shokz

Det nye headset fra Shokz, Openrun Pro, er et såkaldt Bone Conduction-headset, og dermed også af typen open-ear. Det betyder at en stor del af lyden bliver sendt ind i øret på dig via knoglerne i dit kranium, og at det samtidig på ingen måde dækker dit øre. Derved kan du høre alt der sker omkring dig, og specielt når du bevæger dig rundt udendørs, i trafikken eller måske i skoven, er det en stor fordel.

Openrun Pro er designet med en nakkebøjle, og har hænger fast rundt om ørerne via to bløde kroge, hvor ‘højttalerne’ og mikrofonerne så også er placeret. På den venstre side af headsettet er der en ‘multifunktionsknap’, der bruges til at starte og stoppe musikken samt besvare opkald. Lige bag højre øre sidder volumenknapperne, og andet skal der så ikke til.

Når det kommer til komfort er Openrun Pro bare fedt. På ingen måde bliver det ubehageligt at have på. Det hænger rigtig godt rundt om øret, og jeg havde det på i timevis og det var lige komfortabelt hele tiden.

Der er naturligvis lige en enkelt ting du skal være opmærksom på – når du bøjer hovedet bagover, kan du godt komme til at skubbe til nakkebøjlen. Det ændrer ikke det store på lyden, og det er ikke fordi du taber headsettet. Men her blev jeg en anelse irriteret. Og det betyder også, at du ikke får noget godt resultat, hvis du laver bench press med headsettet. Det vil være irriterende – men til alt andet sport er det et fedt headset.

Lyd på godt og ondt

Når det så kommer til lydkvaliteten så er der både gode og dårlige nyheder. Lad mig starte med de dårlige:

Jeg vil mene at det er umuligt at lave et Bone Conduction-headset der kan levere en HighFi-lyd. Det er teknologiske udfordringer der bare gør, at en stor bas bare ikke kan leveres, og at der vil være udfordringer med at skabe klarhed i musikken.

Det er også tydeligt når man lytter til musik med Openrun Pro. Bassen er lidt svag, også selvom Shokz har udstyret headsettet med hvad de selv kalder Enhanced Bass.

Mellemtonen er en anelse mudret og diskanten kunne godt være mere klar.

Shokz Openrun Pro. Foto: Shokz

Når det er sagt, så skal vi også kigge på det gode, og det er der faktisk masser af i Openrun Pro.

For det første så er bassen blevet klasser bedre fra første headsets Shokz sendte på gaden, f.eks. deres Trekz Titanium headset. Selvom jeg skrev at bassen er lidt svag før, så er den stadig rigtig fin, og giver en helt acceptabel bund i musikken.

Det samme gør sig gældende for mellemtonen og diskanten.

Faktisk er min største anke at lyden er en anelse metallisk.

Men helt generelt kan jeg rigtig godt lide den musikkvalitet der kommer ud af headsettet. Det er vigtigt at huske på, at headsettet har nogle helt andre fokuspunkter, og at det på ingen måde må sammenlignes med et HighFi-headset til den audiofile.

Det bliver aldrig et headset du sætter dig med for at nyde de finere detaljer i musikken med, men et du tager på når du dyrker sport, eller bare bevæger dig rundt i byen og gerne vil kunne høre både god musik og hvad omverdenen leverer af lyd.

Nu med app

Faktisk så oplevede jeg en meget interessant ting. Nemlig at lyden virkede bedre og bedre jo længere tid jeg brugte headsettet. Om det handlede om at jeg vænnede mig til måde headsettet fungerede på, eller om jeg bare generelt vænnede mig til lyden ved jeg ikke. Men efter en times tid tænkte jeg ikke specielt meget på den lidt anderledes lydkvalitet.

Når det så kommer til samtalekvalitet, så er det virkelig en god oplevelse Openrun Pro leverer. Talen går godt og klart igennem, og det er let at høre hvad de andre siger til dig.

Før i tiden var der ikke nogen app til headset fra Shokz, men med Openrun Pro er der kommet en app. Fra den kan du del opdatere firmware, hvilket altid er en god tin, og så kan du lave nogle ganske små indstillinger. Du kan indstille lydkvaliteten til ‘standard’ eller ‘vokal’ hvor den første bør bruges til musik, og den anden til f.eks. podcast eller anden tale.

Du kan også vælge om headsettet skal kunne bruge multipoint eller ej, altså om det skal kunne kobles til en eller to enheder via bluetooth.

Jeg er glad for at Shokz endelig har lavet en app, og at funktionaliteten er holdt til de helt basale ting.

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Openrun Pro er et overraskende godt headset. Jeg havde ikke de store forventninger fra starten af, for denne type headset har skuffet før. Men med Openrun Pro har Shokz virkelig leveret et godt headset til folk der både vil være aktive, lytte til musik og samtidig kunne høre hvad der sker omkring dem.

Alt taget i betragtning så er headsettet faktisk ganske fint med en ganske fin lyd og en virkelig høj grad af komfort. Det eneste der virkelig generer mig ved headsettet er, at bøjlen kommer i vejen, hvis du f.eks. laver bench press i fitness centret.

Du kan læse mere om Openrun Pro her.

Det koster Openrun Pro lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?