Toilettet bliver digitalt, og kan styres fra din smartphone

Nyt toilet fra Grohe kombinerer toilet og bidet i en og samme enhed og har samtidig fået tilsat lidt digital teknologi, så smartphonen nu kan styre funktioner i toilettet

Godt nyt til alle – kvinder såvel som mænd. Nu behøver du ikke længere spekulere på, om brættet på toilettet er slået op eller ned, eller om du har husket at trække ud. Ja – du behøver faktisk heller ikke at vaske hænder efter toiletbesøg, for det nye Sensia Arena Spalet klarer rengøringen efter endt toiletebesøg.

Indrømmet – det lyder som en joke. Et digitalt toilet – men det er skam alvorligt nok. Grohe har udviklet Sensia Arena Spalet, for at bringe teknologien ned i … ja lavere end øjenhøjde. Grohe lover at det er fyldt med innovativ teknologi, der hjælper med til at gøre op med dårlige toilethygiejne, og som samtidig sparer på vandet. Ja – faktisk så sparer det jo også på papiret, for du skal ikke længere bruge toiletpapir efter du har ’gjort din del’.

I en pressemeddelelse skriver Grohe selv, at Sensia Arena Spalet ’udnytter helt naturligt vandets magt til rensning og opvarmet luft til tørring’.

App’en kommer så ind i spillet, ved at du kan justere alle indstillingerne via den, lige fra spraystyrke til sprayposition og fra vandtemperatur til sprayvarighed. Og du kan oprette en personlig profil, så du ikke behøver dele vandtemperatur med husets vinterbader.

I bedste japanske stil (ja – Grohe lover at toilettet er en kombination af tysk design og japansk spakultur, hvad det så en betyder), så skulle toilettet også sikre at dårlig lugt på toilettet undgås. Der er en luftskjold i skålen der forsegler luften, og en absorberingsfunktion der trækker luften gennem et særligt kulfilter.

Så fremover bliver din eneste kontakt med toilettet når du åbner og lukker døren, og måske når du leder desperat efter et håndklæde, fordi du ikke fik ændret spraypositionen inden du satte dig ned.

Det virker lidt komisk, men det er altså i ramme alvor. Grohe Sensia Arena Spalet er allerede kommet på markedet og du kan indkøbe det for den lave pris af 20.000 gode danske kroner – værsgo at skylle.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?