TomTom opgraderer deres motorcykel-gps

De opdaterede TomTom Rider har fået præ-installerede ruter og interessepunkter til motorcyklister, og skærmen er blevet både lysfølsom og handskevenlig

TomTom Rider kommer i tre modeller, 42, 420 og 450 og naturligvis er den sidste også flagsskibsmodellen i serien.
Det er ikke småting som TomTom lover brugeren af de nye Rider-versioner. Blandt løfterne er ’nogle af verdens bedste ruter’, som er udvalgt af blandt andet MotoPlus, Adventure Bike RIDER og Tourenfahrer.

Som alle de nyere TomTom-enheder har Rider også Lifetime-verdenskort, Lifetime TomTom Trafficking og Lifetime advarsler mod fotofælder.

I pressemeddelelsen skriver Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager for TomTom i Danmark:

”Den feedback vi får fra vores kunder fortæller os, at motorcyklister altid ønsker at finde de mest storslåede og spændende veje. Vores ruter vil i den grad hjælpe dem med at skabe mindeværdige oplevelser. Motorcyklisterne kan selv vælge graden af stigning på deres tur, hvilket er ideelt, hvis man enten har brug for en afslappende dag eller føler sig klar på en udfordring.”

Den opdaterede TomTom Rider-serie bliver tilgængelig i butikkerne fra slutningen af april. TomTom Rider 42 og TomTom Rider 420 bliver tilgængelige i elektronikforretninger, mens TomTom Rider 450 og Rider 450 Premium Pack bliver tilgængelige i specialistforretninger.

Priserne bliver:

  • TomTom RIDER 42: 2.699 kr.
  • TomTom RIDER 420: 2.999 kr.
  • TomTom RIDER 450: 2.999 kr.
  • TomTom RIDER 450 Premium Pack: 3.799 kr.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?