TT003: Sociale medier gør os for dumme til demokratiet

Velkommen til tredje afsnit af Tech-Talk, hvor vi tager vi udgangspunkt i, at vi ikke længere tager os tid til at fordybe os i nyhederne og informationerne, og stiller spørgsmålet om de sociale medier gør os for dumme til demokratiet

tech-talk-episode-3Folk i Vesten har en storbytilgang til nyheder, informationer og sandheder. Før internettets indtog vores liv, dominerede provinstilgangen til, hvad der skete i verden omkring os. Man fordybede sig i reelle nyheder, produceret af rigtige journalister. Ligesom man i små provinsbyer stopper op på gaden og hilser på de forbipasserende, kender sine naboer og ved hvad der rører sig i lokalsamfundet, nærlæste folk avisen, så lange nyhedsindslag på tv og man talte længe om aktuelle nyheder – man tog sig tid til at blive klogere på omverdenen.

I Tech-Talk Episode 3 tager vi udgangspunkt i, at vi ikke længere tager os tid til at fordybe os i nyhederne og informationerne, fordi storbymentaliteten styrer vores liv; vi har for travlt med os selv til at lære vores naboer at kende, vi drukner i en menneskemængde i gaderne, hvormed vi ikke gider at smile til hinanden – endsige lære hinanden bedre at kende. For vi skal promovere os selv på sociale medier – og vise alt og alle hvor fedt et liv vi har! Sociale medier drukner os i informationer og nyheder, og fordi vi har travlt med selvpromoveringen på selv samme medier, forholder vi os ikke til, om vi retweeter faktuelle informationer eller løgne – vi skal blot være først med delingen, så vores følgere kan bekræfte og forgude vores selvbillede.

Sociale medier gør os som minimum ringere demokratiske borgere, fordi det gode for demokratiet er at vælge de rigtige politikere, som kan lede landet ud fra reelle politikker og visioner – ikke ud fra 140 karakterer på en skærm. Sociale medier fjerner også den begavede og oplyste kritik af magthaverne fra smartphonens glødende skærm, fordi magthaverne kan ignorere og fjerne enhver kritikers tilstedeværelse i et opslag eller tweet. Konsekvensen er sandhedsbobler og virkelighedsfjerne udsagn – tag blot det amerikanske præsidentvalg.

Tech-Talk kommer med påstanden om, at sociale medier er ved at overtage pladsen som den 4. statsmagt fra de traditionelle medier, hvor end ikke komikere kan redde folk fra dårlig oplysning, bullshit og stupide valg baseret på halve sandheder – tag Boris Johnson, Nigel Farage og Brexit.

Episode 3 er en kritik af det post-faktuelle samfund, hvor one-liners, overskrifter og click-bait giver os, vælgere, en polariseret virkelighedsopfattelse. Dette samfund og denne nære fremtid er destruktiv for vores demokrati, hvor det bedste tweet dominerer nyhedsstrømmen. Episode 3 er også en hyldest til dig, der er nået hertil i disse shownotes, hvilket indikerer, at du fortsat forstår dyden af fordybelse og fokus. Måske er der håb for det vestlige demokrati. Måske begynder folk at få øjnene op for faren ved at få sine nyheder gennem sociale medier. Eller vil Alternative für Deutschland og Front National vinde valgene i henholdsvis Tyskland og Frankrig ved at forbigå traditionelle mediers kritiske formidling af deres budskaber, som The New Yorker taler om, men i stedet kommunikere direkte til masserne sociale medier, ligesom Trump i USA, hvor The Verge taler om at sociale medier vandt valget for kandidaten, som ingen politiske kommentatorer troede på ville vinde.

Vi vil gerne høre fra dig på vores Facebook-side, om du føler, der er håb for vores oplyst og kritisk demokrati, efter du har lyttet til vores podcast. Vi er udmærket bevidste om ironien i at henvise til vores Facebook-side efter at have revset sociale medier 🙂

Læs også:

TT004: Mobilen giver malware adgang til hele netvæ... Truslen mod vores it-systemer er større end nogen sinde. I 2016 var ransomware den største trussel mod vores it-systemer, og den udvikling forventes a...
TT0006: 3D printeren kommer til at ændre på alt 3D printeren er tæt på at blive hver mands eje. De er kommet så langt ned i pris, at alle kan købe en, men er de mere end bare legetøj? Lars Bennet...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?