SteelSeries lancerer et nyt gaming headset, Arctis Nova Elite, som ifølge virksomheden er det første trådløse headset med Hi-Res Wireless-certificering. Arctis Nova Elite er udviklet med en 24-bit/96 kHz transmission over 2,4 GHz og Bluetooth og er drevet af den nye GameHub og LC3+ codec. Ifølge SteelSeries kan headsettet tilslutte, mikse og afspille lyd fra op til fire kilder på samme tid (PC, konsol, Bluetooth og Line-In) ved hjælp af GameHub og en teknologi kaldet OmniPlay. Det kan eksempelvis bruges til at chatte på Discord, samtidig med at man er i en spil-lobby og ser TikTok. Headsettet har specialudviklede 40 mm kulfiberdrivere, der sikrer en frekvensgengivelse fra 10 Hz til 40 kHz. Desuden er headsettet udstyret med AI-støjreducerende mikrofoner, der kan blokere op til 97 % af baggrundsstøj. Arctis Nova Elite er designet i samarbejde med designer Jacob Wagner og er udstyret med en metalramme, kontrolhjul i metal og memory foam-ørepuder. Headsettet er tilgængeligt fra 30. september. Tekniske specifikationer: Du kan læse mere om headsettet på SteelSeries’ hjemmeside.