
Her er detaljerne om ZenFone 6 som Asus har opgivet dem til os:
- All-Screen NanoEdge Display: 6,4″ skarp NanoEdge-skærm med 92% skærmområde, beskyttet af det nyeste hårdføre Corning Gorilla Glass 6
- Massivt 5.000 mAh batteri: Quick Charge 4.0 giver 1 dags batterilevetid (3300mAh) på under en time.
- Fast, Fluid & Familiar: Flagskibs mobilplatformen Qualcomm Snapdragon 855 med op til 8 GB RAM og 256 GB ROM. Det nye ZenUI 6 fokuserer på det essentielle, med en redesignet interface til en hurtig og intuitiv brugeroplevelse
- ASUS Flip Camera: Motoriseret 180° flip-up modul gør det muligt at bruge hovedkameraet med en Sony IMX586 sensor med 48MP og 13MP 125° ultra wide-kamera, både for og bag.
- All-Screen NanoEdge Display
Noget af det som Asus bryster sig meget af med den nye mobil er den rammefri NanoEdge-skærm. Skærmen er på 6,4” og har en FHD+ opløsning på 2.340 x 1.080. Der er intet hak, eller notch, i skærmen, og skærmen er dækket af Corning Gorilla Glass 6.
Men hvad jeg virkelig er imponeret over er, at ZenFone 6 har isat et batteri på hele 5.000 mAh batteri, hvilket giver dig rigelig med strøm til hel dagen og lidt til – uanset, hvad du måtte bruge mobilen til.
Og naturligvis har Asus, som alle andre mobilproducenter, lagt en Quick Charge-oplader med, og det betyder at du kan få en hel dags brug på kun en times opladning.
ZenFone 6 er drevet af den nyeste Qualcomm Snapdragon 855 mobilplatform, en 7nm 2,8 GHz octa core processor sammen med op til 8 GB RAM og 256 GB UFS2.1 lagring.
Men i modsætning til mange andre producenter af smartphones, så har Asus ikke droppet 3,5mm Jack-stikket.
Asus har redesignet deres brugerflade, ZenUI 6, som læner sig op ad Googles rene Android-design, og som skulle sikre en lettere enhånds-betjening.
Et helt nyt kamera
Hvad jeg virkelig ser som noget spændende er det nye Flip Camera, der gør at du får ligegode billeder uanset om du bruger det traditionelle kamera eller selfiekameraet – kameraet drejer nemlig bare rundt. Du får nu væsentligt større pixels samt muligheden for at nyde godt af både Auto Focus, 4K60fps video, understøttelse af EIS, HDR+ & HDR+ Enhanced, Nattetilstand, panorama og mere, i deres fotografiske udfoldelser.
Hovedkameraet i ZenFone 6 kan prale af den nyeste Sony IMX586 48MP sensor med en stor f/1.79 blænde og Quad Bayer teknologi til enestående dag- og nattefotografering. 2×1 OCL PDAF autofokus systemet giver den bedste fokus og anti-shake ydeevne, og det 125° ultra-wide sekundære kamera på 13MP med realtidsforvrængningskorrektion, giver brugerne mulighed for få plads til flere venner og større scener i deres billeder.
Det motoriserede Flip Camera modul er lavet af flydende metal (amorf legering), et højt avanceret materiale, der er 20% lettere end rustfrit stål, men med fire gange styrken. For at opnå ekstra beskyttelse registrerer en G-sensor i modulet accelerationshastigheden, så Flip Camera’et automatisk kan returnere kameramodulet til en sikker position, hvis uheldet skulle være ude og telefonen tabes midt i en selfie. Flip kameraet er bedømt til mindst 100.000 flips, hvilket svarer til 54 flips per dag, hver dag i 5 år.
Tilgængelighed og pris
ZenFone 6 er tilgængelig i Midnight Black og Twilight Silver med forudbestilling allerede fra i dag, med levering fra d. 25. Maj.
Prisen kommer til at ligge på 4.699 kroner med 8GB RAM / 256GB lager og omkring 3.999 kroner for en 6GB/128GB-version.