Zenfone Max Pro landet i Danmark

Hvis du er fan af Asus mobiltelefoner, så er der godt nyt. Asus har lige lanceret deres nye Zenfone Max Pro (M2) i Danmark. Telefonen er efterfølgeren til deres M1-model

Asus introducerer med den nye mobil også et spændende design med deres Wave-finish, og så har den en triple-slot sim-bakke, og nej – du skal ikke have tre sim-kort i den. Tanken er at der kan være to sim-kort og et microSD-kort, som for resten kan være på helt op til 2TB.

Med Zenfone Max Pro (M2), kommer der også et imponerende stort batteri – hele 5.000 mAh lyder kapaciteten på, og Asus lover 35 dage på standby, og 45 timers taletid, under optimale omstændigheder naturligvis.

Asus lover også, at batteriet kan holde i op til 10 timers non-stop mobilspil, 19 timers YouTube-brug, eller Internetsurf (på WiFi) i op til 23 timer. Altså et ”big ass”-batteri.

Zenfone Max Pro er drevet af den kraftfulde 14nm Qualcomm Snapdragon 660 Mobile Platform, der indeholder Qualcomm’s AI Engine, til en hurtig og energieffektiv ydeevne.

Denne cpu er op til 11% hurtigere end Snapdragon 636, der findes i Zenfone Max Pro (M1), og grafikydelsen forbedres med hele 33% – til mere realistisk og hurtigere 3D-gengivelse. Den har også 6 GB RAM, hvilket man normalt kun ser hos flagskibsmodeller og sjældent set i en smartphone i dette prissegment.

Zenfone Max Pro bruger Corning Gorilla Glass 6, der er designet til at overleve 15 på hinanden følgende drop fra 1 meters tab, på hårde overflader. Gorilla Glass 6 er op til 2X bedre end den tidligere generations Gorilla Glas 5.

Skærmen er på 6,3” i FHD+ (2.280 x 1.080) og med et 19:9-format.

Det intelligente dual-kamera system i Zenfone Max Pro er det mest avancerede nogensinde i Zenfone Max serien. Med avanceret AI Scene Detection – den samme funktion findes i flagskibet Zenfone 5 serien – får brugerne mulighed for at koncentrere sig om motivet og stadig få gode resultater.

Dual-kamera systemet anvender en højopløselig og lysfølsom Sony IMX486 hovedsensor med 1,9x lysfølsomhed, hvilket gør det muligt for Zenfone Max Pro at fange ethvert motiv og tage mere realistiske billeder – både dag eller nat.

Med Phase-detektion Autofokus (PDAF) og elektronisk billedstabilisering (EIS) slipper brugerne af med kamerarystelser til skarpe håndholdte billeder, med øjeblikkelig og nøjagtig fokus.

Zenfone Max Pro kommer med ren Android, uden ekstra installerede apps eller bloatware.

Zenfone Max Pro kommer i første omgang med Android 8.1, og vil derefter hurtigt blive opdateret til Android 9 Pie som allerede er i Beta-stadiet.

Pris og tilgængelighed:

Zenfone Max Pro er tilgængelig i farverne Midnight Blue og Cosmic Titanium.

Den kan findes med 6 GB RAM og 64 GB lagerplads hos udvalgte forhandlere til en vejledende på 2.299 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2464 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart