
Nyheder
Legion-bærbare opdateret med nyeste hardware fra Intel og Nvidia
På det danske marked betyder det, at vi får opdateret følgende modeller: Lenovo Legion Y740 Lenovo Legion Y740 er Legions flagskibsmodel og byder på op til Intels Core i7-processor (niendegeneration) og kan tilvælges med Nvidias innovative og brutale GeForce GTX 2080 i Max-Q design. Y740 findes både i en 15 og 17 tommer version, og begge byder på RPG-lyssystem fra Corsair, Dolby Atmos, FullHD-opløsning med 144 Hz opdateringshastighed og Nvidia G-sync for gnidningsfri gaming. Legion Lenovo Y540 Legion Lenovo Y540 byder på en solid gaming oplevelse i en relativ tynd formfaktor, men uden at det går ud over ydeevnen. Computeren kan udstyres med de nyeste Nvidia grafikkort, heriblandt det nye GeForce GTX 1660Ti, 1650 og Geforce RTX 2060, op til 32 GB DDR4 Ram og en 15 eller 17 tommer FullHD skærm med op til 144 Hz opdateringshastighed. Sammen med Intels seneste niendegeneration core i5 eller i7-processorer får du her gaming, som sagtens kan klare nye og krævende spiltitler uden problemer. IdeaPad L340 Gaming Lenovo IdeaPad L340 Gaming er en ideel mainstream laptop, som sagtens kan klare moderne spiltitler. Computeren kan hurtigt skifte mellem ”Quiet” og ”Quick” mode, alt efter, om der er behov for en elegant og stille bærbar computer eller en hurtig og stærk gamingmaskine. L340 gaming fås i både 15 og 17 tommer med Intels niendegeneration Core i7-processorer samt Nvidias GTX GeForce 1650.