Den nye monitor med navnet Philips 34E1C5600HE, og er ifølge Philips Monitors designet til at opfylde de behov og udfordringer, der følger med den hybride arbejdsform.
De specifikationer vi har modtaget om den nye skærm er:
- 34 tommer (86,36 cm) VA LCD-teknologi giver fantastiske billeder med brede betragningsvinkler
- CrystalClear UltraWide UltraWide Quad HD-opløsning (3.440×1.440) giver suveræn præcision
- USB type-C-teknologi for nem og intuitiv tilslutning med kun ét kabel
- Integreret 5MP-webkamera med støjreducerende mikrofon, der optimerer samarbejdet
- Indbyggede stereohøjttalere til multimedier
- MultiView, der giver problemfri tilslutning af flere enheder
- LowBlue-tilstand og Flicker-free-teknologi, der skåner øjnene
I pressemeddelelsen oplyser MMD, der står bag Philips Monitors, at skærmen giver en levende og tilfredsstillende visuel oplevelse. Samtidig kombinerer skærmen en betragtningsvinkel på 178/178 grader og et skærmformat på 21:9.
Det skulle give masser af plads til at have flere samtidige programmer og dokumenter åbne på samme tid. Eller måske at have et ekstra stort regneark på skærmen.
Herudover er det indbyggede webcam certificeret til Windows Hello, og har en mikrofon med støjreduktion og integrerede højttalere på 5 watt. Derudover har web-kameraet en fysisk kontakt der betyder at brugerne kan være helt sikker på, at kameraet ikke kan se hvad brugeren laver foran skærmen.
Skærmen kommer på markedet til oktober og får en pris på omkring 4.220 kroner.