Nye Apex Pro Gen 3-tastaturer fra SteelSeries

SteelSeries fejrer 25-års jubilæum med nye Limited Edition-tastaturer, der byder på opgraderede switches og avanceret software til gamere

Foto: SteelSeries

SteelSeries udvidede i går, den 22. september, deres Apex Pro Gen 3-serie med en ny Limited Edition-linje, der består af modellerne Cyber og Steel. Lanceringen markerer samtidig virksomhedens 25-års jubilæum.

De nye tastaturer er udstyret med OmniPoint 3.0-switches, som benytter branchens første Hall Effect Gen 3-sensor. For at give brugerne en mere præcis styring introduceres de nye switches med forskellige aktiveringskræfter i fjederen, opdelt i varianterne Speed og Control.

Tastaturerne understøtter desuden teknologien Triple Threat Tech, som byder på funktionerne Rapid Trigger, Protection Mode og Rapid Tap.

Disse funktioner drives af det nye softwareprogram GG QuickSet. Programmet gør det muligt at konfigurere funktionerne samt aktiveringspunktet for hver enkelt tast ned på individuelt spilniveau. Det betyder, at brugeren kan indstille og gemme sine foretrukne profiler én gang, hvorefter softwaren håndterer indstillingerne, når det enkelte spil startes.

Apex Pro Gen 3 Cyber og Steel kan købes nu til en vejledende pris på 1.899 kr.

Del artiklen på