AI bedre til Rubiks Cube end noget menneske

Forskere fra University of California (UCI) har lige udviklet et AI der kan løse den djævelske terning, Rubiks Cube, på under et sekund – slå den

Det nye AI har fået navnet DeepCubeA, og er en såkaldt reinforcement learning algorithm, der formår det der ellers burde være umuligt, nemlig at løse terningen med de mange flotte farver, Rubiks Cube, på under et sekund.

Det i sig selv er spændende, men endnu mere spændende bliver det, når man hører, at DeepCubeA ikke har fået nogen træning af mennesker. Det kan man læse i en pressemeddelelse fra universitetet.

Vi har alle set og hørt, hvordan kunstig intelligens har slået menneskets hjerne i skak og senest i det yderst komplekse spil, GO, men Rubiks Cube har hidtil været for svær en nød at knække for computeren.

I pressemeddelelsen skriver Professor Pierre Baldi, en af udviklerne af algoritmen:

”Dette arbejde viser et AI-system der automatisk kan lære, hvordan man løser den ikoniske Rubiks Cube, og andre problemer der er karakteriseret af et stort antal muligheder, og en meget lille mængde af løsninger, og hvor tilfældige træk ikke vil lede til en løsning. Løsningen til Rubiks Cube involverer mere symbolsk, matematisk og abstrakt tænkning, så en deep learning maskine der kan knække sådan en gåde, er tæt på at blive et system der kan tænke, resonere, planlægge og tage beslutninger.

Lærer selv

Det der gør dette AI så spændende er, at den har lært sig selv at løse Rubiks Cube. DeepCubeA så en simulation af en løsning, og derefter fik DeebCubeA lov til at træne i isolation i to dage, hvor sværhedsgraden hele tiden blev øget. Efter de to dage kunne DeepCubeA så selv løse den famøse terning.

Og ikke nok med at den kan løse terningen, den gør de også i omkring 20 træk og på under et minut. Ofte på det absolut mindste antal træk muligt. Til sammenligning så bruger de fleste dygtige mennesker omkring 50 træk til at løse en terning.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2336 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?