Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder steg voldsomt i 2021

n ny rapport fra Check Point Software Technologies viser, at antallet af cyberangreb mod danske virksomheder steg med hele 221 pct. i 2021 set i forhold til 2020. Rapporten viser også, at stigningen er er væsentligt højere i Danmark end resten af norden

Antallet af danske virksomheder, der bliver ramt af cyberangreb steg med 221 pct. i 2021 i forhold til året før, hvilket er den højeste stigning blandt alle de nordiske lande og en af de højeste stigninger i hele Europa. Det viser en dugfrisk rapport fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies. 

Rapporten kommer som en forlængelse af en lignende rapport i oktober, der på daværende tidspunkt viste en stigning på 173 pct. i antallet af cyberangreb mod danske virksomheder. Men nu, hvor 2021 er blevet til 2022, viser den nye rapport altså, at antallet steg endnu mere i sidste kvartal. 

Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder steg voldsomt i det sidste kvartal af 2021, hvilket til dels skyldes et stigende pres fra cyberkriminelle, men kan i høj grad også tilskrives den berygtede Log4j-sårbarhed, der blev opdaget i december. Siden sikkerhedshullet blev opdaget, har vi oplevet, at cyberkriminelle udnytter hullet i sådan en grad, at danske virksomheder er nogle af dem, der bliver mest ramt af cyberangreb.

Det er tankevækkende, at stigningen af cyberangreb mod netop danske virksomheder er så stor, da den gennemsnitlige globale stigning kun er på 50 pct. Det viser blot, at de cyberkriminelle i 2021, i den grad, har fået øjnene op for danske virksomheder. Derfor understreger vi også, at danske virksomheder skal tage risikoen for cyberangreb meget seriøst og ikke mindst få sikret, at de ikke er sårbare overfor Log4j-sikkerhedshullet.

Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark

Check Point Software Technologies’ nye rapport afdækker også, hvilke sektorer og brancher, der har oplevet den største stigning af cyberangreb i 2021 i forhold til året før. Her viser rapporten, at danske it-serviceleverandører (MSP’er) og internet-leverandører har oplevet den største stigning på hele 383 pct. fra 2020 til 2021.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?