Apple tvinges til at give Rusland adgang til brugerdata

Det er så som så med privatlivet i Rusland. Og nu tyder meget på, at den russiske regering i er stand til at tvinge Apple til at dekryptere og udlevere brugerdata

Mens Apple holder stand i vesten, og nægter regeringer – ikke mindst den amerikanske – adgang til de krypterede data der ligger på deres brugeres smartphones, så er der meget der tyder på, at standhaftigheden ikke er helt så god i Rusland.

Ifølge Business Insider har æblefirmaet nemlig besluttet sig til at følge russisk lov, og gemme brugerdata på servere placeret i Rusland.

Det russiske regeringsorgan, Roskomnadzor, der holder øje med medier og telekommunikation har ligeledes bekræftet at Apple fremover vil leve op til loven fra 2014, der siger at virksomheder der håndterer digitale data på russiske borgere, skal behandle og gemme dem på servere der fysisk er placeret i Rusland.

Den del er ikke helt så forskellige fra europæiske lovgivninger, der kræver at personfølsomme data ikke må forlade EU, og i nogle tilfælde ikke forlade et givent land. Men sagen stopper ikke der, for ifølge den russiske antiterrorlovgivning, så kan Apple tvinges til at dekryptere og udlevere brugerdata til sikkerhedstjenesten, hvis de måtte efterspørge dem.

Og vi ved jo alle, at Apple, og andre producenter af smartphones, kan indsamle imponerede store mængder data om deres brugeres liv. Samtidig har Apple længe stået for at sikre at ikke nogen kan få adgang til brugernes personlige data.

Men nu er Apple så i gang med at gentage det knæfald de allerede har gjort overfor Kina, hvor de accepterer at udlevere brugerdata til staten, skulle de blive bedt om det.

Det kan virke lidt bekymrende, ikke mindst fordi den kontroversielle antiterrorlov i Rusland, der kun er lige over et år gammel, pålægger teleudbydere at gemme indholdet af brugernes kommunikation, herunder sms’er, video- og talebeskeder, i op til seks måneder, og give sikkerhedstjenesten adgang til dem – uden en dommerkendelse.

Og det har Apple nu sagt ja til også at gøre – naturligvis for ikke at miste det Russiske marked.

Læs også:

Nu bliver overvågningskameraet Circle 2 fra Logite... Logitech har netop annonceret at Circle 2 hjemmesikkerhedskamera med ledning og beslag nu virker sammen med Apple HomeKit. Du skal blot sætte dit Circ...
Google gør sikkerhed til en rangeringsparameter Google har længe haft internet-sikkerhed som en meget høj prioritet, og det breder sig som ringe i vandet hos it-giganten, hvor brugere af Googles søg...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2093 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?