Men vi ledte også efter det bedste kamera til prisen. Så hvor får du mest for pengene? Hvilken smartphone giver dig de bedste billeder uden at du skal betale en mindre formue for det?
Det viste sig faktisk, at testens billigste smartphone, samlet set leverer det bedste kamera for pengene.
Med en pris på lige under 2.700 kroner leverer Nokia 7.2 virkelig varen, og her kan du se vores vurderinger.
Portrætfunktion
Denne mobil leverer en fin skarphed i portrætterne, men har dog lidt for kraftige farver. Der opstår lidt støj i kanten af billederne, og farvemæssigt ligger histogrammet lidt i den mørke ende. Samtidig adskiller den ikke motivet for godt fra baggrund
Karakter: 5,5
Naturbilleder
Nokia 7.2 leverer nogle fine naturbilleder, og her er histogrammet rigtig godt. Den har en flot Dynamic Range, men mangler lidt skarphed når vi zoomer. Det generelle indtryk er, at billederne er ganske ok.
Karakter: 6,5
Makrobilleder
Her leverer Nokia 7.2 et godt stykke arbejde. Den har en god skarphed i billedet, og har et flot fokusområde. Der er lidt blåstik i farverne, men overordnet set er det et rigtig godt resultat vi får i makrofunktionen.
Karakter: 6.
Nattebilleder
Men er der en ting Nokia 7.2 ikke kan, så er det at tage gode billeder i dårlig belysning. Billederne bliver uskarpe, og på vores model ligner håret noget du finder på en playmobildukke. Billedet er også for mørkt, og baggrunden forsvinder helt.
Karakter: 2
Vidvinkelfunktion
Vi havde en lidt underlig oplevelse med vidvinkelfunktionen. For billedet står faktisk skarpt, men der er meget støj i billedet, og der er skruet alt for meget op for farvemætningen – der er rigtig meget grønt i billedet.
Samtidig er halvdelen af billedet uskarpt, og kanterne er slørede. Men den giver en flot bredde i billedet.
Karakter: 4
Samlet får Nokia 7.2 en karakter på 4,8, og med en pris på 2.699 kroner bliver det den bedste kameramobil du kan købe til prisen.