Editors choice

TEST: Bowers & Wilkins Pi7 S2: Et imponerende godt headset

Jeg er vildt med in-ear-headsets, de er små og diskrete. Jeg kan tage dem med i lommen, og batterilevetiden er ofte god og lang. Men jeg har ofte udfordringer med dem, ikke mindst når det kommer til pasformen, der ofte kan klemme og presse i øret når jeg har det på. Derudover er det ikke alle der har lige god lyd. Derfor falder jeg ofte tilbage til over-ear-headsets når jeg skal nyde god musik. Men Bowers & Wilkins har før leveret in-ear-headsets i høj kvalitet, Pi7, som jeg var ret begejstret for, og nu har de så sendt en opgradering, Pi7 S2, på gaden. Jeg kan med det samme sige, at det absolut ikke skuffer. Det er virkelig et super fedt headset, som har givet mig mange lækre musikoplevelser. Rent designmæssigt minder det, ikke overraskende, om forgængeren, ikke mindst når det kommer til etuiet. Det er så også har jeg støder på et problem, nemlig når jeg skal have ørepropperne ud af etuiet. Det kan godt være at mine pølsefingre bare er for store, men jeg har virkelig svært ved at få ørepropperne ud af etuiet, og det irriterer mig voldsomt. Herefter var det så bare at få sat headsettet op, og det gik ok – men ikke helt uden udfordringer. App’en fandt automatisk headsettet, og hurtigt var det sat op. Derfor overraskede mig også at jeg derefter ikke fik lyd ud af det, da jeg startede musikken. Det viste sig, at jeg var nødt til også at lave en …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Skøn lille espressomaskine fra De’Longhi

Der er ikke noget som en god kop kaffe vel? Om det er espresso, Latte, Cappuccino eller noget helt tredie betyder ikke det store. Men det er altså skønt med frisk kaffe. Men du behøver ikke nødvendigvis investere 10-tusindevis af kroner for at nyde godt af den guddommelige drik. Hvis du er ny til hjemme-espresso-gamet, så kan du sagtens nøjes med mindre. Jeg har lige testet den nye Magnifica Start fra De’Longhi, og den viser sig faktisk at være ganske god til at lave kaffe, og med en overraskende god mælkeskummer på. Men det er også et par småting der kunne gøres bedre. Følg med her i min videotest, og læg meget gerne en kommentar – jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Jeg er meget imponeret over, så meget espresso-maskine du kan få for under 3.000 kroner. Men naturligvis er der også ting du må give køb på – ikke mindst så savner jeg muligheden for en let justering af kværnen og doseringen. Men du får nu ret meget espressomaskine for prisen. Du kan læse mere om Magnifica Start her. Prisen for Magnifica Start ligger på 2.975 kroner hos De’Longhi, hvilket er den laveste pris jeg i skrivende stund har kunne finde.
Editors choice

TEST: Fed lille subwoofer til dit Sonos-setup

En soundbar er en fed ting til dagens flade tv – for lydkvaliteten er som regel yderst ringe her. Men selv en soundbar lader en del tilbage at ønske – viser det sig. Bassen er som regel ikke den bedste og det mærkes specielt meget ved film og spil. Jeg har testet Sub Mini, den helt nye lille subwoofer fra Sonos, beregnet til at fungere sammen med deres øvrige højttalere. I mit tilfælde blev det sammen med en soundbar, naturligvis fra Sonos, som jeg havde koblet til mit tv i forvejen. Jeg vil godt lige starte med at nævne designet, der faktisk er rigtig godt. Ikke det typiske firkantede og grimme design mange subwoofere lider under. Næ Sonos har designet deres Sub Mini som en yderst elegant lille rund sag, hvor wooferne vender indad, i det hul der er i midten af den. Det giver en række fordele – dels et pænt design, dels betyder højttalernes placering at vibrationer og resonanser stort set forsvinder, hvilket er med til at forbedre lyden. Samtidig er højttaleren kun sølle 30cm høj, og det betyder, at den let kunne placeres under mit tv-bord, og stadig se flot ud. Hurtig opsætning Det gik hurtigt og let med selv installationen. Det er længe siden jeg har set en installationsvejledning på kun tre linjer. Men det var tilfældet her. Sæt Sub Mini i stikkontakten, tænd for den eksisterende Sonos højttaler og fyr op under Sonos app. Herefter gik det stærkt. App’en fandt Sub Mini og i løbet …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fedt webccam tager både sikkerhed og kvalitet alvorligt

Jeg har længe brugt et Logitechs webcam, Brio 4K Pro, ikke mindst på grund af den meget høje kvalitet. Men nu er der altså kommet en ny version – Brio 505. Kameraet er markedsført som et professionelt kamera, men jeg ser absolut ingen grund til at du ikke kan bruge det på hjemmefronten. En pris på omkring 1.000 kroner er ikke så afskrækkende, slet ikke når kvaliteten, og de mange fede funktioner, tages i betragtning. Det var let at komme i gang med Brio 505. Kameraet monteres, med en magnet, på en holder du igen kan sætte på din skærm. Det let at justere kameraet så du få den vinkel du gerne vil have, og kameraet kobles til computeren med usb-c, så det passer til alle nyere computere, hvilket jeg, som Mac-bruger, er virkelig glad for – jeg har nemlig ingen af de gamle usb-porte på min Mac. Der findes også et lille program, LogiTune, som jeg allerede havde på min computer, som bruges til at indstille kameraet med. Det program bruger jeg sjældent, men fra tid til anden er det nu meget rart at have. Brio 505 har en række fede funktioner, herunder at det automatisk indstiller billedet til den optimale lysstyrke. Herudover er det certificeret til Microsoft Teams, Google Meet og Zoom, men det er primært noget organisationer behøver spekulere på. Det første der virkelig imponerede mig var den automatiske indstilling af lysstyrken, eller skal jeg sige -følsomheden. For det gik ikke mange splitsekunder fra jeg ændrede lyset …. (læs mere her)