Editors choice

TEST: Dyrt headset leverer fed lyd til både kontoret og musikken

Da jeg pakkede EPOS ADAPT 660 ud af den lille neutrale papæske det kommer i, tænkte jeg først at det næppe kunne være et headset i høj kvalitet. Men da jeg så kiggede lidt nærmere på det, gik det op for mig, at jeg havde set et der mindede om det før – nemlig Sennheiser MB660 (tjek lige navnesammenfaldet). MB660 var i mange år mit absolut favoritheadset, ikke mindst når jeg skulle ud og rejse. For ikke alene var lyden virkelig fed i det, den indbyggede støjreduktion var også suveræn. Så mine forventninger steg betragteligt til EPOS-headsettet. Og nej – det er ikke et plagiat. EPOS er ejet af Demant-gruppen, der også ejer en del af Sennheiser, så jeg tænker at de nok har udvekslet teknologi og viden. Der er dog en anelse forskel på disse headsets, og en af dem er, at dette headset kommer med en usb-dongle, så du kan slutte headsettet til din computer uden at skulle bruge bluetooth-forbindelsen. Headsettet har også en Teams-knap på siden, der gør at du direkte kan besvare opkald fra Teams, men kun hvis du bruge den medfølgende dongle. Så langt så godt – nu var det så tid til at teste ADAPT 660. Installeringsudfordringer Så jeg hentede EPOS-app’en og sluttede headsettet til min smartphone. Jeg havde en anelse problemer med at få headset og mobil til at se hinanden, og det viste sig at være fordi du kan slukke for bluetooth på headsettet. Den lille knap der klarer det sidder gemt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Canon EOS M50 Mark II – fedt, kreativt og lille

Det er næppe nogen hemmelighed at jeg er vild med at tage billeder, og hvis du spørger min kone, så tager jeg også alt for mange af dem. Men jeg er dybt fascineret af det du kan med et kamera, og et videokamera forresten, og derfor var det ekstra spændende for mig, at kaster mig over testen af det lille spejlreflekskamera, EOS M50 Mark II fra Canon. Kameraet er rettet mod de kreative, mod streamere, vloggere og dem der gerne vil tage fede billeder, uden at skulle sætte sig ind i komplicerede menuer og begreber, som mange af de mere avancerede, og dyre, kameraer er udstyret med. Der er ingen tvivl om, at Canon er blevet inspireret af den måde kameraet i en smartphone virker. Det er fx første gang jeg har set et spejlreflekskamera, hvor du har mulighed for at sætte effekter ind på billeder, præcist på samme måde som du gør på din smartphone, når du tager billeder til fx Instagram. Den nye menu som Canon har udstyret kameraet med er det der gør hele forskellen. For uanset om du vælger at du vil tage billeder, vælge specielle scener, have fokus på blænde eller iso-værdi, eller optage video, så er menuen skruet sammen med lette guider og lette forklaringer, der gør at du hurtigt finder præcist de indstillinger du gerne vil have. Et godt eksempel er, hvis du vælger en scene, fx et portræt. Kameraet indstiller sig selv med de optimale indstillinger til sløret baggrund, men fortæller dig …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Suveræn luftrenser og -fugter fra Dyson

Jeg sidder dagligt mellem 8 og 10 timer på mit kontor, omgivet af papkasser og nye gadgets. Det betyder også at det kan være svært at holde en god luftkvalitet, så jeg har været ret begejstret over at skulle teste den nye luftrenser og -fugter, Dyson Pure Humidify + Cool. For den redede virkelig indeklimaet på min kontor. Luftrenseren er et mellemstort tårn der har et superflot design, der uden problemer kan passe ind i såvel kontor som soveværelse eller stue. En af de fede ting ved den er, at den passer sig selv, alt du skal gøre er at slutte den til strøm og derefter sikre at vandbeholderen er fyldt. Den del gik ret hurtigt, og da først luftrenseren var sat op, så gik den i gang med at analysere luftkvaliteten i kontoret – noget den forresten gør løbende. Den tjekker partikler og gasser samt temperatur og luftfugtighed, og det hele kan du både se på et lille display på luftrenseren og naturligvis også i den tilhørende app. Luftrenseren er udstyret med et aktivt kulstof- og HEPA-filter, og den skulle fange helt op mod 99,95% af partikelforureningen, og så har den også Ultraviolet Cleanse-teknologi, der ydermere fjerner 99,9% af bakterierne i det vand du har fyldt i vandtanken. Disse tal er naturligvis kun noget jeg har fra Dyson, ikke noget jeg har målt. Men da det er godkendte filtre så har jeg ingen grund til at tro at det ikke passer. Personligt så mærker jeg tydeligt når Dyson kører. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed højttaler fra Huawei

Jeg elsker at høre musik, men desværre så oplever jeg ofte at højttalere langt fra klæder min dagligstue. Det var derfor også med spænding at jeg gik i gang med at teste Sound X, en lille rund højttaler fra Huawei. En højttaler der forresten er lavet i samarbejdet med Devialet, hvilket i sig selv lover godt for musikkvaliteten. Højttaleren er en såkaldt 360-graders højttaler, hvilket betyder at lyden udsendes i et jævnt mønster hele vejen rundt om højttaleren. Det har flere fordele, ikke mindst at du let kan placere højttaleren – for lyden bliver ikke udelukkende sendt ud af fx fronten – nå ja, der er slet ikke en front på Sound X. Så jeg fik hurtigt sat højttaleren op og tilsluttet min iPhone til den via bluetooth. Det gik hurtigt og let, og jeg gik med det samme i gang med at lytte til musikken. Her er der så to ting at sige – den kan spille vildt højt, hvilket i sig selv imponerede mig, for den er altså ikke så fælt stor, Sound X. Men til gengæld vejer den godt til, og det tyder på godt materialevalgt, med tunge og solide drivere og ophæng. Dernæst spiller den ret godt, og det sætter jeg virkelig stor pris på. For det er langt lettere at spille højt end at spille godt. Den levere en super god og meget markant bas, og du kan virkelig føle den når du lytter til musikken. Jeg er vild med den solide bund Sound X …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fænomenal lille mobil højttaler

Der er ingen tvivl om, at Sonos har nogle fede produkter, og jeg har længe været fan af deres højttalere, både de store og de små. Men mobil og Sonos har aldrig rigtig hørt sammen, og derfor var det også en spændende nyhed da Sonos kunne annoncere deres Sonos Roam højttaler for ikke så længe siden. Jeg har haft det lille dyr til test et stykke tid, og indrømmet – jeg er blevet vild med den. Ikke alene er den virkelig lille og meget mobil, den er også robust, lyder fantastiske og tåler lidt af hvert. Læs også: Mobil højttaler fra Sonos lanceret Jeg starter med opsætningen af Roam, der var super let. Det kræver naturligvis at du har en Sonos konto, men det er hurtigt klaret. Herefter finder app’en selv Roam når den tændes, og så skal man lige bekræfte at højttaleren også er din. Det kan enten gøres ved at indtaste et nummer der står på højttaleren, eller man kan give app’en adgang til mikrofonen i mobilen. Så udsender højttaleren en række beep, og derefter er højttaleren genkendt og installationen fortsætter. App’en koblede så hurtigt Roam på mit trådløse netværk, og derefter var jeg klar til at lytte. Et enkelt spørgsmål blev dog stillet, og det var om jeg ville tillade at den løbende optimerede lyden, hvis jeg nu kom til at flytte på højttaleren. Personligt synes at jeg at det var et dumt spørgsmål, for naturligvis da. Effekten var så, at højttaleren lige bruger et par sekunder …. (læs mere her)