Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fedt webccam tager både sikkerhed og kvalitet alvorligt

Jeg har længe brugt et Logitechs webcam, Brio 4K Pro, ikke mindst på grund af den meget høje kvalitet. Men nu er der altså kommet en ny version – Brio 505. Kameraet er markedsført som et professionelt kamera, men jeg ser absolut ingen grund til at du ikke kan bruge det på hjemmefronten. En pris på omkring 1.000 kroner er ikke så afskrækkende, slet ikke når kvaliteten, og de mange fede funktioner, tages i betragtning. Det var let at komme i gang med Brio 505. Kameraet monteres, med en magnet, på en holder du igen kan sætte på din skærm. Det let at justere kameraet så du få den vinkel du gerne vil have, og kameraet kobles til computeren med usb-c, så det passer til alle nyere computere, hvilket jeg, som Mac-bruger, er virkelig glad for – jeg har nemlig ingen af de gamle usb-porte på min Mac. Der findes også et lille program, LogiTune, som jeg allerede havde på min computer, som bruges til at indstille kameraet med. Det program bruger jeg sjældent, men fra tid til anden er det nu meget rart at have. Brio 505 har en række fede funktioner, herunder at det automatisk indstiller billedet til den optimale lysstyrke. Herudover er det certificeret til Microsoft Teams, Google Meet og Zoom, men det er primært noget organisationer behøver spekulere på. Det første der virkelig imponerede mig var den automatiske indstilling af lysstyrken, eller skal jeg sige -følsomheden. For det gik ikke mange splitsekunder fra jeg ændrede lyset …. (læs mere her)
Gold

TEST: Fed lyd men problematisk pasform i Pixel Buds Pro

Der findes snart ikke den producent af smartphones, der ikke også har et, eller flere, headsets i deres sortiment. Det gælder også Google, der har sendt deres in-ear-headset, Pixel Buds Pro, på gaden sammen med deres Pixel 7-mobiler. Jeg har testet det lille headset, og langt hen ad vejen har jeg virkelig været imponeret over det. Ikke mindst når det handler om lyden, der hører til blandt den bedste jeg har oplevet i et lille in-ear-headset. For at give headsettet så gode muligheder som muligt, valgte jeg at bruge headsettet sammen med den nye Pixel 7 Pro-smartphone. Det betød blandt andet at opsætningen var utrolig let. Alt det krævede var at jeg åbnede etuiet, og vupti så fandt headset og smartphone hinanden. Herefter kunne jeg så indstille headsettets betjening, altså hvad jeg ville have der skete når jeg klikkede eller swipede på ørepropperne. Der var også en test der viste hvor godt headsettet sad i øret. I løbet af ganske få minutter var jeg klar til at bruge headsettet. Elegant design Google har virkelig fået lavet et flot design. De har formået at gøre headsettet virkelig lille og stadig være meget elegant og flot. Det har dog to små problemer med sig. Dels er pasformen i øret ikke så godt som jeg havde forventet. Efter en lille halv times tid begyndte headsettet at presse i øret på mig, og dermed blev jeg konstant mindet om at jeg havde det i øret, og det er ikke optimalt i et in-ear-headset. Det …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Spændende lille mus til små hænder

Det kan være sin sag at finde en mus der passer til hånden. Det gælder ikke mindst for gamerne, hvor musen ikke alene skal være hurtig og præcis, den skal også lille godt i hånden. Logitech har for ikke så længe siden sendt deres G705 på gaden, en mus til folk med lidt mindre hænder. Musen er en del af deres Aurora-serie af produkter til gameren, hvilket er tydeligt i både design, materialer og farver. Jeg kan rigtig godt lide designet, det lettere skråtstillet, hvilket betyder at hånden ligger rigtig godt på musen når du gamer. Herudover er musen designet så museknapperne nærmest er et par store plader, der både gør at det er let at trykke på dem, og som samtidig er med til at give musen et ret spændende udseende. Som en ægte gamingmus, er den naturligvis udstyret med RGB-lys i basen, og det kan du indstille i den medfølgende Logitech-software, så det passer til den måde du gerne vil have musen til at lyse op. Personligt slukker jeg for det lys – jeg er bare ikke den store fan af RGB-lys, men det er her, og mange gamere vil gerne have det, så… Herudover er musen udstyret med alle de vanlige knapper, der alle både er lette at ramme og klikke på – de har et godt feedback, og du er ikke i tvivl om, at du har klikket på dem. Musens reaktionstid er virkelig god, og det samme gælder for præcisionen. Du kan naturligvis stille på …. (læs mere her)
Gold

TEST: Headset godt til både musik og møder

Det er sjældent at se et nyt headset med ledninger, men Logitech Zone Wired Earbuds er lige præcist hvad det siger – et kablet headset. Men det er så heller ikke et headset det, som udgangpunkt, er beregnet til musik eller mobil brug. Headsettet er tænkt til folk der sidder ved computeren og holder video/online-møder, eller folk der holder møder via telefonen. Jeg vil godt lige bruge et øjeblik på designet af headsettet. For Zone Wired Earbuds er faktisk ret elegant headset – specielt af et kablet et af slagsen. Samtidig er det udstyret med magneter i øredupperne, så de to ørepropper klikker sammen hvis du fører dem tæt sammen. Det virker måske overflødigt, men det er faktisk ret smart, for det betyder at det er lettere at pakke sammen, og undgå det store ledningsrod. Samtidig har Logitech designet headsettet så det er overraskende komfortabelt. Jeg fandt hurtigt de øredutter der passede mine ører, og herefter kunne jeg bruge det stort set hele dagen, uden nogen form for træthed i øret. Jeg var virkelig begejstret over pasformen. Headsettet kan tilkobles både via 3,5mm jack-stik, usb-c og usb-a, men altså ikke Lightning. Så her og nu kan det ikke bruges med din iPhone – med mindre du altså har en adapter der ændrer jackstikket til lightning. Umiddelbart kan jeg dog ikke anbefale at bruge jack-stikket. For det betyder at du ikke kan bruge den kontrolboks der styrer headsettet. Jack-stikket tilkobles nemlig kontrolboksen, der så igen har ledning til usb-c/a-stikket. Så for …. (læs mere her)