Editors choice

TEST: Ikea Symfonisk – billedramme og højttaler i ét, imponerer

Jeg holder meget af produkter fra Ikea og ligeledes fra Sonos. Udover at de altid leverer produkter der er lige til at gå til, så er de som regel også både flotte og funktionelle. Den nye billedramme, Ikea Symfonisk billedramme, er det nyeste produkt der er kommet ud af samarbejdet mellem de to virksomheder. Det er på så mange måder et fedt produkt – dels fordi billedrammen/højttaleren er pæn når den hænger på væggen eller står på gulvet – og dels fordi den levere en virkelig god lyd. Men lad mig lige starte med opsætningen, der gik virkelig hurtig. Jeg pakkede Symfonisk ud, og alt jeg nu skulle gøre var at vælge om den skulle hænge på væggen, eller stå på gulv eller skab. Jeg valgte sidste løsning, og sætte så de to gummifødder på højttaleren så den ikke ville glide. Her skal jeg også lige indskyde, at højttaleren leveres med enten en hvid eller sort front – med et pænt mønster – og at Ikea fortæller at der løbende vil komme flere, så du kan ændre udtrykket i det værelse du hænger billedrammen i, uden at skulle gøre andet end lige tage fronten af og skifte den ud – rigtig smart. Herefter skulle jeg blot slutte strøm til, og fordi der er et stort hul på bagsiden af højttaleren, endte jeg ikke med mere ledning end jeg skulle bruge – fed lille detalje. Herefter var det blot at starte min Sonos-app, der helt automatisk fandt højttaleren, og så kunne …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed podcastmikrofon

Jeg er vildt med mikrofoner, og bruger dem når jeg laver podcast eller videoer, både for mig selv og for kunder. Men ikke alle mikrofoner er lige, og jeg har ofte oplevet, at en mikrofon kan ødelægge lydbilledet totalt, hvis den ikke kan levere den forventede gode lyd. Men jeg havde store forventninger til MV7 Podcast Microphone fra Shure. Jeg har før testet deres headsets til mine øres store glæde, og det lagde så grunden til mine forventninger til MV7. Jeg skal lige starte med at sige at MV7 er en dynamisk mikrofon med både usb- og XLR-output, så den kan bruges både direkte i din computer eller i din mixer. Hvis du vælger at bruge den via usb-forbindelsen, så kan du samtidig bruge Shures app Motiv, til flere indstillinger end du ellers har adgang til. Jeg startede med at teste mikrofonen i min mikser via XLR-forbindelsen, og oplevede noget der undrede mig lidt. For jeg måtte ind i min mikser og skrue markant op for forstærkeren af den kanal hvor MV7 blev koblet på. Det er normalt at jeg skal justere lydstyrken, men det var stadig overraskende at jeg skulle skrue markant op for forstærkerdelen. Med den rigtige lydstyrke indstillet, lavede jeg et par optagelser i Audition, det program jeg bruger til at optage lyd i, og må indrømme at lyden er rigtig god her. Naturligvis kan jeg ikke sammenligne lyden med en XLR-mikrofon til måske 3-4.000 kroner, og der er da også en forskel på, hvad MV7 kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Playstation 5 – bedste konsol ever, punktum!

Det er naturligvis noget l… at det er så svært at få fat i en Playstation 5, for den konsol er bare for vild. Den har gennem de sidste mange måneder stået i min dagligstue og blevet brugt flittigt af såvel mig selv som min datter. At få mig flyttet fra at game på min laptop over til at game på en konsol er i sig selv lidt af en bedrift, og det bliver bare bedre derefter. For det første er der opløsningen og kvaliteten af grafikken på denne fede konsol. Med understøttelse af 4K og en grafikprocessor der virkelig sparker r.., får du bare de fedeste oplevelser med levende og flydende grafik, som jeg endnu ikke har oplevet hakke eller drille på nogen måde. Men grafikkortet lover også op til 10,3 TFLOPS, hvilket er ganske imponerende, og med et OS der er gearet til at håndtere grafik, er der ingen grund til at tro at det vil komme til at ske. Alle dine spil lagres på et internt SSD, der som udgangspunkt har mere end rigeligt med plads, og hvis det ikke lige er tilfældet, så kan du altid tilslutte et eksternt drev til den. Men – hånden på hjertet, så ser jeg ikke det ske i nærmeste fremtid. Den grafiske processor sammen med det interne lager, giver op til 120 fps i 120 Hz, og det ses altså som sagt. Når jeg har svunget mig gennem New York som Spiderman, så har det været den fedeste oplevelse, og …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sej og lækker laptop fra HP

Det ikke altid jeg er lige stor fan af HPs laptops, de kan svinge meget i kvalitet, men når de leverer en laptop der er fed fra start til slut, så skal de altså have ros for det – og det er tilfældet her. Det er spændende lille sag, for det er ikke en gamer og det er heller ikke hvad vi kalder for en ‘business’ laptop. Det er en laptop beregnet til privatpersonen, men samtidig dem der gerne vil have lidt mere i deres laptop end bare det vanlige. For det første har HP virkelig lavet et fedt design. Lige fra hængslerne på bagsiden – der lader skærmen åbne helt op, så du kan bruge den som tablet – til det slanke design der understreger at det er en eksklusiv laptop og det gennemførte metal look. Jeg ville ikke være ked af at have den med på cafe og sidde og blære mig med den der. Tastaturet er lækkert at arbejde på, omend jeg synes det er ærgerligt at returtasten er mindre end højre shift-tast. Og piltasterne er ikke helt lette at arbejde med. HP har samtidig placeret en fingeraftryksscanner i bunden af tastaturet, mens tænd/sluk-tasten sidder i toppen. Det synes jeg ikke er smart – de taster skal enten være den samme eller være tæt på hinanden. HP har også udstyret laptoppen med en knap der kan tænde og slukke for kameraet. Den ide er jeg som udgangspunkt glad for, men – det er altså en softwareknap der …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed lille rygeboks til grillen

Normalt når jeg griller, så tænder jeg for min gril, venter til den er varm og smider kød og grøntsager direkte på grillen. Men sådan behøver det ikke være – kød kan blive rigtig spændende hvis det bliver røget i stedet. Så da jeg fik fat i Made2Match Rygeboks fra Char-Broil, så skulle den klart testes, og hvor bedre end at teste den på den Char-Broil Professional Pro s3, gasgrill jeg har til test i øjeblikket – en grill du forresten kan læse min anmeldelse af her. Made2Match Rygeboks er fremstillet i rustfrit stål, og designet til at passe til Professional Pro & Core-serien fra Char-Broil, og der er ingen tvivl om at det passer. Dens står fint på risten, og der er ingen risiko for at den vælter når du bruger den, og det sætter jeg stor pris på – for jeg har virkelig ikke lyst til at rygeboksen med indhold vælter rundt under min madlavning. Så jeg fyldte den med træflis, og satte den pænt på den kolde grill, og tændte for lav varme. Jeg havde læst mig til, at den så skulle være klar til brug i løbet af små 15 minutter. Det viste sig så ikke at passe – faktisk så gik der langt over 30 minutter inden der begyndt at komme røg ud af den. På med kødet, og så var det bare at lukke og vente. Og så kom der ellers røg i massevis, det var en rendyrket fornøjelse at se og dufte på. …. (læs mere her)