Editors choice

TEST: Vildt fed, avanceret og dyr smartphone

Det er ikke så længe siden at Samsung lancerede deres S21-serie, og jeg har haft topmodellen, S21 Ultra 5G til test. Og lad mig med det samme sige at jeg er ret imponeret over mobilen. Det er, på alle måder, en stor smartphone. Men der er stadig en ting der virkelig får den til at skille sig ud fra alle andre mobiler på markedet i dag – kameraet. Det er noget helt specielt, ikke alene kan det skyde videofilm i 8K, det kan også zoome med en faktor 100, stabilisere billedet imponerende godt og meget mere. Derudover er der så lige skærmen, for der er ingen tvivl om, at Samsung længe har haft den sprødeste skærm på markedet, og det gør sig også glædende med S21 Ultra 5G. Og med den indledning, så er det tid til at jeg kommer i gang med selve anmeldelsen. Et fænomenalt kamera Jeg er en sucker for et godt kamera i en smartphone. For mig er det i høj grad det der gør hele forskellen på de nyeste smartphones. For lad os bare være ærlige her; der er sgutte så meget andet der skiller dem fra hinanden. Men det er en helt anden diskussion. Galaxy S21 Ultra 5G er udstyret med fire kameralinser/objektiver på bagsiden og et på forsiden, og lad os starte med selfiekameraet. Det er et 40MP kamera med fasedetektion autofokus, 80 graders vinkel og en blænde på f2.2. Kigger vi så lige om på bagsiden af kameraet sidder der fire linser, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Samsung Galaxy Buds Pro – fed lyd direkte ind i øret

Vi har set en lang række spændende in-ear-headset over de sidste par år, og det er også blevet stadig mere almindeligt at de er helt trådløse. Det gælder også for det nyste headset fra koreanske Samsung. Deres Galaxy Buds Pro, har absolut ingen ledninger, og på samme tid har det fået et helt nyt design, er blevet markant mere komfortabelt, har en sprød lyd, og ikke mindst så har det fået nogle vildt spændende teknologier som jeg normalt kun finder i headsets der er langt dyrere. Fedt design Lad mig lige starter med at kigge nærmere på designet. For Samsung har virkelig arbejdet meget på dette punkt. De har gjort headsettet markant mindre, og de afrundede glatte linjer gør, at det er blevet markant flottere at se på – ikke længere to grimme ørepropper, der stiller ud af ørerne. Komforten har også fået en markant opgradering. For hvor jeg ofte oplever at in-ear-headsets kan sidde hårdt og ukomfortabelt i øret, og hvor det kan gøre ondt når du trykker på det for at betjene det, så er det ikke tilfældet med dette nydelige headset. En af de ting som Samsung har gjort er, at indbygge en slags udluftningskanal der sikrer at trykket inde i øret ikke bliver for stort, og det gør at du ikke føler at det er en sugekop du har siddende. Samtidig sidder det godt fast, selvom du ikke trykker det hårdt ind i øret. Det er virkelig en fornøjelse at gå med dette headset i øret. …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fantastisk lyd i lækker indpakning

B&O har med H95 skabt nogle hovedtelefoner, der henvender sig til købere med lidt ekstra penge på lommen. Men så får man til gengæld også en masse lækkerier – og ikke mindst fremragende lyd – med i købet. Og hvis du har pengene, behøver du ikke engang at læse denne anmeldelse færdig – skynd dig ud at købe dem nu.   Beoplay H95 er skabt for at hylde B&O’s 95-års jubilæum. Derfor er der også skruet op for både kvalitet og luksus i H95 – og prisen har med et 6.000 krones prismærke også fået en ordentlig en over nakken. Men så får du også nogle flotte hovedtelefoner. H95 er udført i metal og læder med luksuriøse detaljer hele vejen rundt. Ørekopperne er f.eks. udført i blødt lammeskind med memory foam indeni, og B&O lover perfekt pasform. Volumenknappen er et drejehjul, som sidder på højre kop og gør det nemt at justere volumen. På et drejehjul i venstre side justerer du niveauet for noise cancelling. Som ekstra luksus er transport-æsken til hovedtelefonerne lavet i aluminium, som ser virkelig flot ud. Lyd i fantastisk balance   Lyden er selvfølgelig det vigtigste i et par hovedtelefoner, og her rammer B&O helt rigtig. Bas, diskant og mellemtoner er i virkelig god balance, og resultatet lyder godt, uanset om du lytter ved høj eller lav volumen. Noget af det, der gør lyden så fremragende, er detaljerne. De små nuancer og detaljer i musikken bliver meget tydelige og hovedtelefonerne giver en tydelig følelse af at være …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Jabra Elite 85t – superlækkert headset

Der er ingen tvivl om, at Jabra kan det der med lyd. Og med deres Elite-serie af headset, har de virkelig ramt helt rigtigt. Et helt trådløst in-ear-headset der både sider godt, giver fed lyd og som har en supergod batterilevetid er altså ikke noget at kimse af. Her kan du se min videotest af det lækre headset. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Editors choice

TEST: Apples geniale telefoner

iPhone 12 i alle dens forskellige afskygninger, er nyeste skud på stammen af mobiler fra æblefirmaet. Jeg har gennem en længere periode testet og af modellerne, iPhone 12 og iPhone 12 Pro Max. Begge mobiler har fået et markant løft på hardwaresiden, og hvis du er til fotografering, så vil du bare elske det nye kamera i de nye mobiler. Hele serien af mobiler har en række ting til fælles, ikke mindst designet, hvor det er tydeligt at Apple har kigget tilbage på iPhone 5 og savnet det gamle lidt firkantede design. Slut er det med at kanten runder pænt ned om siderne. Tilbage er en helt flad front og personligt er jeg vild med det design. Det giver et meget elegant udseende, og personligt synes jeg at det er langt lettere at holde fast på mobilerne med det ‘nye’ design. De har alle fået den nye A14 Bionic chip fra Apple, og der er ingen tvivl om at den sparker seriøst bagdel, det mærker du når du starter – selv ret store – apps op, og ikke mindst hvis du vil game eller redigere videoer på mobilerne. Skærmen er – helt som vi kender fra Apple – super fed. Farverne står klart, når du scroller gennem apps, eller ned i lister i programmer, så går det elegant og helt uden nogen form for lag eller nedsættelse af kvalitet. Samtidig har alle materiale fået en opgradering, så det er endnu sværere at ridse for- eller bagside, og med de priser …. (læs mere her)