Bronze

TEST: Tre fede gamingprodukter fra Trust

Jeg har leget med et par af de gamingprodukter Trust har til gameren, og har samlet tre af dem i denne anmeldelse. Det handler om musen Disan Wireless, headsettet Blizz 7.1 Illuminated og tastaturet Asta Mechanical. Disen Wireless Disan blev jeg ret hurtig glad for af en primær grund. Den har nemlig en fornuftig størrelse og ligger rigtig godt i hånden når du gamer med den. Jeg kunne godt have brugt at den enten havde været lidt tungere, eller at det havde været muligt at tilføje vægt til musen. Den ligger lige på den lave side når det kommer til vægt. Men jeg lever med det, for den ligger bare vildt behageligt i hånden. Der er fem indbyggede knapper, og så rullehjulet der også fungerer som knap. De fire knapper samt rullehjulet er ret lette at nå, mens den sidste knap kan være lidt mere besværlig at nå. Men det kan der være gode grunde til – for den sidste knap, der sidder lidt tilbage fra rullehjulet, er den du bruger til at skifte DPI med, og den vil du helst ikke ramme ved et tilfælde. Omvendt så er det også rart at du kan skifte DPI, når du f.eks. skifter fra en sniper-riffel til en maskinpistol i et FPS-spil. Men igen – det er til at leve med. Musen er trådløs men skal laddes op. Det klarer du ved at tilslutte musen til din pc via et kabel der følger med musen. Der er en tænd/sluk knap i bunden …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed gaming backpack fra Trust

At hive min arbejds-laptop med mig, er sjældent noget problem. Den kan være i de fleste tasker, den vejer ikke så meget, og det er sjældent at jeg skal bruge noget andet end bare laptoppen. Men sagen stiller sig noget anderledes når det handler om en gaming-laptop Min er på 17,3”, den er stor og tung, og dertil kommer alt det udstyr jeg også skal have med når jeg skal ud og game med gutterne – mus, tastatur, headset og ikke mindst strømforsyning. Dertil kommer alle de mere perifere enheder, så som ledninger, powerbanks til min smartphone, mad, drikkevarer, skiftetøj osv. Indtil videre har jeg haft svært ved at finde en rygsæk der levere op til behovet, og selv når jeg har fundet en der måske kunne klare opgaven, så har den været konstrueret af et materiale der ikke har virket solidt eller godt. Men sagen er helt anderledes med GXT 1250 Hunter Gaming Backpack fra Trust Gaming. Den er vildt rummelig og så er den konstrueret af et meget holdbart materiale, og samtidig er materialet blødt og meget lækkert. Masser af rum Så når det kommer til rum/plads i GXT 1250, så finder du et stort polstret rum hvor du uden problemer kan have en 17,3” laptop i. Hvis jeg skal sige noget her, så føler jeg at det rum er en anelse for tæt på bunden af rygsækken, jeg kunne godt bruge lidt mere afstand mellem min laptop og bunden af tasken – for en 17,3” er altså …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 3 fede gadgets til mobilen fra danske Sandberg

Jeg leder konstant efter spændende gadgets der gør det bedre og lettere for mig at bruge min mobil, både på kontoret og når jeg er hjemme. Nu har jeg så lige kigget nærmere på Wireless Charger Pad 15W, Bluetooth Audio Link USB og In Car Wireless Charger IR 10W, alle tre fra danske Sandberg. Elegant trådløs oplader Den første af de tre gadgets er en lille trådløs oplader, som udmærker sig på to områder. Dels er den, som skrevet, ganske lille. Dels er den ikke ret stor, og det sætter jeg stor pris på. Det er hamrende irriterende når en oplader fylder halvdelen af skrivebordet. Designet er pænt – den har en storoverside, og det gør at den faktisk pynter når den sidder på skrivebordet. Det eneste jeg faktisk mangler ved den er, at den kan tilsluttes en stikkontakt. Som det er i dag, skal den tilsluttes en usb-port. Så enten har du en usb-hub stående du kan koble den til, eller du har en stikprop med usb-indgang, eller også er den sluttet til din laptop. Det er ikke noget stort savn, men blot et lille ønske – det havde været fedt om den havde haft den sidste slags tilslutning også. Musik til bilen Den anden gadget jeg har leget med, og som jeg helt ærlig er vild med, er Bluetooth Audio link USB, eller som jeg kalder den – the missing link. Jeg har en bil der er tilpas gammel (7 år), til at der ikke er bluetooth i …. (læs mere her)
Trackere fra Invoxia
Editors choice

TEST: Spor bil og hund med lille tracker

Om du har hund eller bil, så kan det være rart at vide, hvor pokker de befinder sig. Personligt har jeg haft hunde der havde en tendens til at smutte ud af haven, og fordi jeg ofte rejser, holder min bil tit på offentlige parkeringspladser. For mig giver det ro i sjælen at vide, hvor de måtte befinde sig, og ikke mindst at vide at jeg relativ let kan finde dem igen. Den lille opgave klares let med de små trackere, GPS Tracker og PET GPS Tracker. Jeg har kigget de to små enheder efter i sømmene, og jeg er ret begejstret for dem. Udseendet på de to trackere er markant forskellige, men det er ikke så underligt. Den ene skal være i din bil, eller på din motorcykel, og den anden sættes fast på din hunds halsbånd. Den første er derfor ikke vandtæt, den er aflang og kan let lægges i et handskerum eller lægges i din bil. Den anden er vandtæt, og kan sættes fast i din hunds halsbånd, så du er sikker på at den tåler når hunden er ude i regnvejr, og at den ikke lige falder af. Jeg var lidt mistroisk omkring trackeren i bilen, for den kører som nævnt ikke på det traditionelle telefonnet, men på et low consumption netværk. Jeg var ikke sikker på at det var stærkt nok til at jeg kunne spore den når den lå inde i bilen, men det var absolut intet problem. Den samme teknologi bruges i PET …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ny gasgrill imponerer

Char-Broil All Star TRU Infrared er en helt ny gasgrill der har et par fede funktioner. For det første kan den relativ let skilles ad i to dele, og så kan du tage topdelen med, hvis du altså kan bære den, for den er både stor og tung, stadigvæk. For det andet har den fået et nyt varmesystem, TRU Infrared. Det system fordeler varmen bedre så du ikke har zoner på grillen der er varmere end andre. Samtidig ændrer den strålevarmen til at være infrarød-stråling, og det gør det langt lettere at stege maden, for varmen bliver mere intens, og det gør det lettere at få en god overflade, samtidig med at du bevarer kødets saftighed. Grillen har faktisk formået at imponere mig, selvom jeg klart er til at grille med kul. Den er let at betjene, det er skønt at jeg kan skrue op og ned for varmen, og den steger fortrinligt. Jeg savner dog stadig smagen og lugten af kul når jeg griller på den – det kan den altså ikke rigtig klare endnu. Men det ændrer ikke på karakteren, som ligger meget højt oppe. 95%, hvilket er en god karakter, men grillen fortjener den. Grillen koster lige omkring 2.000 kroner, og du læse mere om den her. Du kan også se en video, hvor jeg anmelder videoen – håber du vil bruge 3 minutter og se med. Se videoen på YouTube