Ingen billede
Gadgets

TEST: Hvilken juicer passer til dit behov og smag?

Skal du også med på juicebølgen? Fordelen ved at lave din egen juice er, at du selv kontrollerer, hvad der skal i den, og du slipper for en hærskare er E-numre og konserveringsmidler. Ønsker du en næringsrig appelsinjuice med ingefær og tang, kan du selv bestemme balancen mellem ingredienserne, hvilket ikke er tilfældet med juicen fra supermarkedet, der typisk er blottet for vitaminer for at forøge holdbarheden. I dag kan du vælge mellem et bredt udvalg af juicere, saftpressere, centrifugal juicere og måske den mest udbredte type, slowjuiceren. Går du i en elektronikforretning, vil det som regel være slowjuiceren, der dominerer hyldepladsen, hvorfor det også er slowjuicere, der dominerer denne test. Sparer du penge på at lave din egen juice? God juice er dyr, men lækker. Men det økonomiske aspekt bør ikke være motivationen for at anskaffe en juicer, eftersom der ikke er de helt store penge at spare – med mindre du ser anskaffelsen som en langsigtet investering. Når jeg har købt juice, er det som regel, når Innocent og Brämhult er på tilbud, hvor literprisen ligger omkring kr. 20-25. Skulle jeg købe samme mærker til normalpris, kommer literprisen op omkring kr. 33-35. Skal jeg ud og købe appelsiner, gerne økologiske, eller æbler, kommer jeg cirka af med kr. 25 for at få en liter friskpresset juice, men literprisen stiger til omtrent kr. 60, hvis der skal blåbær, hindbær og lignende i juicen. Her oplever jeg, at det er billigere at købe juicen i supermarkederne, hvis disse ingredienser skal …. (læs mere her)
Ingen billede
Gadgets

TEST: Neonate BC-6900D giver dig tryghed, når børnene sover

Har du små børn og ønsket om ikke at slæbe rundt på to sæt babyalarmer, når børnene sover i hver deres barnevogn eller forskellige steder i hjemmet, giver Neonate BC-6900D dig muligheden for at tilslutte op til tre babyenheder til én forældreenhed. Jeg har kigget nærmere på babyalarmen med to babyenheder tilsluttet for at få fornemmelsen af, hvor nemt det er at skelne mellem enhederne, når alarmen går. Samtidig ser jeg også nærmere på brugervenlighed, funktioner og ikke mindst, lydkvaliteten. BC-6900D har desuden en ekstrem god batterilevetid, så du slipper for at oplade enhederne i flere uger. Prislejet ligger til gengæld i den højere ende, da de er muligt at få babyalarmer til få hundrede kroner, men du betaler for gode funktioner, selvom det ikke er alle, du kommer til at bruge.   Strålingsfare? Neonate oplyser på deres hjemmeside, at BC-6900D udsender meget lidt stråling, men efter min overbevisning er der tale om beroligelse af overbekymrede forældre, eftersom der ikke er videnskabelig enighed om, at babyalarmer udgør en strålefare for familiens mindste. Hverken Sundhedsstyrelsen eller forskningsleder, Christoffer Johansen, ved Kræftens Bekæmpelse, som jeg tidligere har talt med, mener, at der er grund til helbredsmæssige bekymringer ved brugen af babyalarmer. Funktioner og opsætning Når de to babyenheder skal tilsluttes forældreenheden, skal jeg blot trykke på BU#-knappen på forældreenheden og tænde for den, så den er klar til parring. Begge babyenheder har en lignende knap i siden, som også skal holdes i bund, før jeg tænder for dem – simultant. Derefter kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Alarmsystemet Cave er superenkelt at bruge

Jeg er altså gået hen og blevet en fan af Vehos produkter, og langt hen ad vejen formår alarmsystemet, Cave, også at imponere mig – ikke mindst på grund af den store enkelthed som systemet udviser. Jeg har haft fat i deres Starter Kit, der består af en basestation, en fjernbetjening, en dør/vinduessensor samt en bevægelsesføler. Herudover fik jeg også mulighed for at teste et Smart Cam der hører til Cave-serien, så jeg havde rigelig med mulighed for at teste forskellige scenarier med Cave-systemet. Let opsætning Lige ud af boksen overraskede Cave mig positivt. For alle enheder der med i boksen, er parret sammen, så den del behøver du ikke spekulere på. Men jeg kommer lige lidt foran mig selv nu. Det første jeg gjorde, var at sætte strøm til baseenheden og hente den app der styrer hele systemet. Herfra går det utrolig let – find det midlertidige netværk baseenheden sætter op, forbind din smartphone med det, og lad app’en klare resten. Du forbinder nu baseenheden med dit WiFi, og opretter en Cave-konto så du kan tilgå dit Cave-system uanset hvor du måtte befinde dig. Du kan tilføre gæster til systemet, så fx din kone, mand, kæreste eller barn kan slå systemet til eller fra, hvis du ikke selv er hjemme. Når du har tilføjet gæster til systemet, kan du også sætte op, hvem der skal have besked, hvis du klikker på SOS-funktionen på fjernbetjeningen eller i app’en. Nu er du faktisk klar. Du kan sætte rumføleren op og dør/vinduessensoren …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: BOOM den tredje går til musikken

Megaboom 3 er den seneste højttaler fra Ultimate Ears, og som det ligger i navnet, er det meningen, at Bluetooth-højttaleren skal kunne spille højt og kraftfuldt – til trods for den er kompakt. Jeg er spændt på at se, om tredje generation af Megaboom leverer varen, da jeg tidligere blev lettere skuffet over det noget flade lydbillede. Højttalerne kan sammen med flere end 150 andre Megaboom’ere tilsluttes din telefon eller tablet, hvilket giver et anderledes lydbillede. Megaboom 3 kan dog sagtens bruges som en selvstændig lydenhed, men det er min erfaring, at to højttalere bare gør noget anderledes ved musikken – hvad, helt præcist, kommer jeg ind på senere. Design og funktioner Megaboom 3 har sit karakteristiske høje, cylinderformede design, som mange andre trådløse højttalerproducenter også er blevet glade for. UE har fortsat det minimalistiske design med +/- på forsiden. Øverst oppe sider en multiknap til at styre musikken. En nyhed er det dog, at Megaboom 3 kan oplades på en dock med navnet, Power Up. Du placerer højttaleren på docken, og den lader op, mens du lytter til musikken. På en fuld opladning er der musik op til 20 timer, hvilket naturligvis er relativt afhængig af, hvor højt du spiller, og hvilke indstillinger du kører med. Jeg har dog oplevet godt 17 timer på én opladning. Derudover er vidunderet IP67-certificeret, så højttaleren kan tåle at blive tabt på gulvet. Dermed kan du have dyret med i badekarret eller en tur på stranden, når vejret er til det, da du …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Veho ZB-6 – et fantastisk headset

Veho er måske ikke så kendte i Danmark endnu, men det bør de være, ikke mindst når det kommer til lydprodukter. Jeg har tidligere kigget på deres M10, en stor bluetooth højttaler, og den imponerede mig. Jeg var derfor ret spændt på at teste deres trådløse headset, ZB-6, og forventningerne var høje. Prisen er så heller ikke helt lav, 1.000 kroner skal du slippe, men tro mig – det er alle pengene værd. Oplevelsen starter når du pakker headsettet ud. Allerede der – liggende i sin gennemsigtige kasse, lyser headsettet af elegance. Selve ørepuderne der, lige akkurat, er af over-the-ear typen, har et trekantet design, og det ser ret flot ud. Selve ørepuderne er designet i et støjisolerende materiale og er beklædt af Tacton gummi. Det gør det meget behageligt at have på, selv i længere tid. Veho selv skriver at du kan bruge headsettet når du træner i dit fitnesscenter, men det ville jeg helt ærligt ikke udsætte et 1.000 kroners headset for. Jeg er ikke helt sikker på at ørepuderne ville holde til sved. Og hvorfor også tage så elegant et headset med ned til træning? Der findes spandevis af headset beregnet til træning. Jeg brugte det til at lytte til min favoritmusik på, og selvom jeg bruger læse- og skærmbriller, så generede headsettet ikke omkring brillestangen. Selve lyden er helt i top. Der er en klarhed i lydbilledet jeg sjældent oplever i headsets til under 2-3.000 kroner. Du får en knivskarp diskant og mellemtone, og bassen kan …. (læs mere her)