Bronze

TEST: To nye headset fra B&O med fed lyd

Der er ikke længere noget nyt i at have et headset der er helt trådløst. Apple startede det, Jabra fulgte trop, og ret hurtigt derefter var det bare et krav at alle skulle levere headsets helt uden ledninger. Sidste år kom B&O med på vognen, og nu har de sendt version 2 på gaden. Navnet er E8 2.0, og for at slå det fast med det samme – det leverer noget af den bedste lyd jeg nogensinde har oplevet i et helt trådløst headset. Inden jeg går videre med headsettet så skal jeg lige nævne, at en af opdateringerne er, at den kasse/oplader du opbevarer headsettet i, nu kan oplades trådløst. Det synes jeg altså er ret smart. Det andet headset er et traditionelt ’over-ear’ headset, og her blev jeg med det samme lidt forelsket. Super design, elegant læder, og meget behageligt at have det på. Og når vi snakker om god lyd – så er det imponerende så god en lyd H9i leverer. Det var faktisk svært at stoppe igen – jeg nød virkelig at teste det. Godt design Begge headsets har et godt design, og E8 2.0 har undergået et par designændringer. Og hvis jeg starter her, så lad mig komplimentere B&O – det er virkelig blevet et flot headset. Og der er altså ikke så meget at gøre godt med, for hvor meget design kan du lægge ned i to dimser du propper ind i øret? Men noget har det gjort, og en af tingene er, at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Behageligt og støjreducerende headset begejstrer

Plantronics er ikke nogen ukendt spiller når det kommer til headsets, og jeg holder helt generelt meget af deres headsets. Pasformen er normalt skøn, men en god ergonomi og lydkvaliteten er ligeledes i top. BackBeat Go 810 er da heller ingen undtagelse. Headsettet er et ’over-ear’, hvilket betyder at det ikke presser på dit øre, og det er med til at gøre det meget behageligt at gå med. Under hele min test har jeg været meget begejstret for det. Men i slutningen af testen formåede det at overraske på en måde jeg ikke havde forventet, og lad mig lige starte der. Når jeg tester headsets, så bruger jeg mest tid på at lytte til musik med dem, og langt mindre tid på at foretage telefonopkald med. Men det er en del af testen, og da jeg brugte BackBeat 810 skete der noget underligt – forbindelsen slog kortvarigt, kom tilbage, slog fra og kom tilbage igen. Først troede jeg at der måske manglede batteri, men næ nej der var masser af strøm på dyret. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, og det skete kun under samtaler og ikke hver gang. Men det skete typisk når jeg havde snakket i over 30 minutter. Omvendt kunne jeg lytte til musik i timer uden at forbindelsen hakkede. Så jeg kan ikke skyde skylden på bluetooth-forbindelsen. Fænomenal lyd Tilbage til selve headsettet, og det der for mig er vigtigst, nemlig lydkvaliteten når jeg lytter til musik. Her er der ingen tvivl – BackBeat Go 810 …. (læs mere her)
Ingen billede
Gadgets

TEST: Hvilken juicer passer til dit behov og smag?

Skal du også med på juicebølgen? Fordelen ved at lave din egen juice er, at du selv kontrollerer, hvad der skal i den, og du slipper for en hærskare er E-numre og konserveringsmidler. Ønsker du en næringsrig appelsinjuice med ingefær og tang, kan du selv bestemme balancen mellem ingredienserne, hvilket ikke er tilfældet med juicen fra supermarkedet, der typisk er blottet for vitaminer for at forøge holdbarheden. I dag kan du vælge mellem et bredt udvalg af juicere, saftpressere, centrifugal juicere og måske den mest udbredte type, slowjuiceren. Går du i en elektronikforretning, vil det som regel være slowjuiceren, der dominerer hyldepladsen, hvorfor det også er slowjuicere, der dominerer denne test. Sparer du penge på at lave din egen juice? God juice er dyr, men lækker. Men det økonomiske aspekt bør ikke være motivationen for at anskaffe en juicer, eftersom der ikke er de helt store penge at spare – med mindre du ser anskaffelsen som en langsigtet investering. Når jeg har købt juice, er det som regel, når Innocent og Brämhult er på tilbud, hvor literprisen ligger omkring kr. 20-25. Skulle jeg købe samme mærker til normalpris, kommer literprisen op omkring kr. 33-35. Skal jeg ud og købe appelsiner, gerne økologiske, eller æbler, kommer jeg cirka af med kr. 25 for at få en liter friskpresset juice, men literprisen stiger til omtrent kr. 60, hvis der skal blåbær, hindbær og lignende i juicen. Her oplever jeg, at det er billigere at købe juicen i supermarkederne, hvis disse ingredienser skal …. (læs mere her)
Ingen billede
Gadgets

TEST: Neonate BC-6900D giver dig tryghed, når børnene sover

Har du små børn og ønsket om ikke at slæbe rundt på to sæt babyalarmer, når børnene sover i hver deres barnevogn eller forskellige steder i hjemmet, giver Neonate BC-6900D dig muligheden for at tilslutte op til tre babyenheder til én forældreenhed. Jeg har kigget nærmere på babyalarmen med to babyenheder tilsluttet for at få fornemmelsen af, hvor nemt det er at skelne mellem enhederne, når alarmen går. Samtidig ser jeg også nærmere på brugervenlighed, funktioner og ikke mindst, lydkvaliteten. BC-6900D har desuden en ekstrem god batterilevetid, så du slipper for at oplade enhederne i flere uger. Prislejet ligger til gengæld i den højere ende, da de er muligt at få babyalarmer til få hundrede kroner, men du betaler for gode funktioner, selvom det ikke er alle, du kommer til at bruge. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’   Strålingsfare? Neonate oplyser på deres hjemmeside, at BC-6900D udsender meget lidt stråling, men efter min overbevisning er der tale om beroligelse af overbekymrede forældre, eftersom der ikke er videnskabelig enighed om, at babyalarmer udgør en strålefare for familiens mindste. Hverken Sundhedsstyrelsen eller forskningsleder, Christoffer Johansen, ved Kræftens Bekæmpelse, som jeg tidligere har talt med, mener, at der er grund til helbredsmæssige bekymringer ved brugen af babyalarmer. Funktioner og opsætning Når de to babyenheder skal tilsluttes forældreenheden, skal jeg blot trykke på BU#-knappen på forældreenheden og tænde for den, så den er klar til parring. Begge babyenheder har en lignende knap i siden, som også skal holdes i bund, før …. (læs mere her)
Ingen billede
Bronze

TEST: Philips 65OLED803 er et flot glansbillede med enkelte revner

Når jeg læser om specifikationerne på Philips 65OLED803, er det svært ikke at blive imponeret – på papiret. En kraftfuld P5 Picture Perfect billedprocessor, Ambilight, hele to fjernbetjeninger, DTS-lyd og HDR 10+. Det vækker naturligvis nysgerrighed, om OLED 4K UHD Smart TV-fjernsynet lever op til de forventninger, som indgydes, når øjnene ruller ned over Philips’ hjemmeside. Bottomline er dog, at det Android-baserede fjernsyn byder på en række features, som undrer, skuffer og imponerer. Vi starter med det helt store mysterium. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’   Den lille Easy og den store klods For mystisk er det, at Philips lader to fjernbetjeninger følge med i købet. Den lille Easy Remote har pænt, kompakt design. Den store ligner noget 90erne har hostet op. Den lille Easy Remote har et pænt og slankt design, men den mangler bedre knapper til at navigere rundt med. Desuden har den ikke en HDMI-knap, der giver dig muligheden for at veksle mellem de forskellige apparater, du måtte have tilsluttet. Det gør, at jeg ikke kommer til at bruge Easy Remote, da jeg har behov for at skifte mellem min PlayStation 4, Xbox One X og min PC, der alle er tilsluttet via HDMI. Easy Remote har til gengæld en mikrofon til stemmestyring, der fungerer rigtig godt til at finde indhold eller åbne forskellige apps. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’ At den store fjernbetjening ikke har indbygget mikrofon, er også mystisk. For kommer du ikke til at bruge Easy Remote, kan …. (læs mere her)