Nyhedsbrev

TEST: ‘Hallo? Det er bagsiden af månen her, billedet er godt nok sort!’

Sony Bravia KD-65AF8 er yderst interessant i disse dage. OLED-fjernsynet har et par store sko at fylde ud efter Sonys brag af en OLED-fladskærm fra 2017 – nemlig A1-modellen. Og selvom AF8 ikke er Sonys 2018-topmodel, er fjernsynet spækket med interessante features såsom Dolby Vision, Acoustic Surface, Chromecast og X1 Extreme-processoren. Nu er prisen for alle herlighederne kommet ned i et spiseligt leje på omkring kr. 17.000 afhængig af, hvor du kigger på nettet. Groft sagt kan man sige, at nøgleteknologien fra A1 har fundet vej til en billigere og opdateret udgave, som bliver spændende at kigge nærmere på. Design og opsætning Sony leverer et fjernsyn med minimalistisk design med en diskret ramme. Bruger du fjernsynets fod til at have AF8 stående på et bord eller en reol, er det en pæn og diskret platform, der holder husalteret oprejst. Bagsiden har Sonys egne Acoustic Surface-højttalere indbygget i det godt fem centimeter tykke panel. I bunden af panelet finder du tre HDMI-indgange og en i siden, og de understøtter ARC, så du kan tilslutte AF8 til dit anlæg. Den indledende opsætning af det Android TV-baserede fjernsyn tager mig godt 10 minutter, hvilket indebær indstillingen af tv-kanaler, wi-fi og login med min Google konto. Finindstillingen af billedet tager væsentlig længere tid, eftersom AF8 byder på Sonys karakteristiske, dybe sorte, hvilket er lidt af en forbandet velsignelse – mere om det senere. AF8 har så omfattende indstillingsmuligheder, at det tager mig godt 14 dage on-and-off, før jeg finder den billedindstilling, som passer til …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Trådløs mikrofon med god lyd og småfejl

Når du optager video med din smartphone, så vil du meget ofte opleve at du få en ret dårlig lyd med – mobilen er bare ikke beregnet til at optage lyd. Så hvis du godt vil have en god lyd, hvad gør du så? Personligt har jeg længe brugt en kablet mikrofon, og selvom det giver mange fordele, så er der også en masse ulemper. Enten optager jeg lyd på en smartphone og optager video på en anden, eller også ender jeg med at have en irriterende ledning hængende mellem mig selv eller personen jeg filmer, og så min smartphone. Ikke optimalt. Men det problem løser den nye trådløse mikrofon, Memory Mic, fra Sennheiser. På mange måder er den virkelig en elegant løsning. Som en anden tv-vært klipser du mikrofonen på din trøje og starter optagelsen fra din smartphone. Langt hen ad vejen fungerer det også perfekt, men der er nu også et par små hik der gør oplevelsen mindre glat. Hænger sammen med mobilen Memory Mic fungerer i tandem med en smartphone, og det betyder at du ikke skal forvente at kunne bruge den uden at have din mobil i nærheden. Men omvendt er der intet kabel der forbinder de to enheder med hinanden. De to enheder forbindes med en bluetooth-forbindelse, og når du skal til at optage stater du det fra din smartphone. Her er der så to små finter du skal være klar over, dels at du kan optage lyd alene eller lyd sammen med video direkte …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Google Home Mini – både god og besværlig

Google lancerede sidste år deres Google Home Mini i Danmark, en lille højttaler og personlig digital assistent, og ved samme lejlighed fik den så dansk sprog indbygget. Jeg har brugt den lille smarte højttaler gennem et stykke tid, og på flere områder formår den at imponere mig – ikke mindst når det kommer til sprogforståelse og talt sprog. Men der var også et par områder der frustrerede mig, både under opsætningen og brugen af Google Home Mini. For nok er den en smart enhed – men den har også nogle begrænsninger og en underlig måde at tilføje nye enheder på, der virkelig ikke er smarte. Alt i Google Ikke underligt så kræver Google Home Mini at du er syltet tæt ind i Googles univers – på samme måde som Siri kræver et nært ægteskab til Apples økosystem. Det vil sige, at du skal have en Google-konto for at kunne bruge enheden, og hvis du virkelig vil drage fordel af alle mulighederne i Google Home Mini, så skal du også have nogle betalte abonnementer – både hos Google og andre tjenester, mere om det senere. Opsætningen af Google Home Mini gik let. Det var kun et spørgsmål om at tænde for den – hente app’en og forbinde de to med hinanden. Herefter kunne jeg tale til Google Home Mini og bede den om vejudsigten, smide ting på min indkøbsliste og et par andre småting. Her var jeg imponeret – Google Home Mini forstod mig let. Jeg skulle ikke gøre mig de …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Veho ZB-6 – et fantastisk headset

Veho er måske ikke så kendte i Danmark endnu, men det bør de være, ikke mindst når det kommer til lydprodukter. Jeg har tidligere kigget på deres M10, en stor bluetooth højttaler, og den imponerede mig. Jeg var derfor ret spændt på at teste deres trådløse headset, ZB-6, og forventningerne var høje. Prisen er så heller ikke helt lav, 1.000 kroner skal du slippe, men tro mig – det er alle pengene værd. Oplevelsen starter når du pakker headsettet ud. Allerede der – liggende i sin gennemsigtige kasse, lyser headsettet af elegance. Selve ørepuderne der, lige akkurat, er af over-the-ear typen, har et trekantet design, og det ser ret flot ud. Selve ørepuderne er designet i et støjisolerende materiale og er beklædt af Tacton gummi. Det gør det meget behageligt at have på, selv i længere tid. Veho selv skriver at du kan bruge headsettet når du træner i dit fitnesscenter, men det ville jeg helt ærligt ikke udsætte et 1.000 kroners headset for. Jeg er ikke helt sikker på at ørepuderne ville holde til sved. Og hvorfor også tage så elegant et headset med ned til træning? Der findes spandevis af headset beregnet til træning. Veho ZB-6 trådløst headset Jeg brugte det til at lytte til min favoritmusik på, og selvom jeg bruger læse- og skærmbriller, så generede headsettet ikke omkring brillestangen. Selve lyden er helt i top. Der er en klarhed i lydbilledet jeg sjældent oplever i headsets til under 2-3.000 kroner. Du får en knivskarp diskant og …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lynhurtig ekstern SSD fra Freecom

Eksterne drev bliver normalt primært brugt til backup og transport af store datamængder. At bruge dem til at arbejde på, specielt når det kommer til at arbejde med video, så er det normalt ikke hurtige nok. Men det ændrer Celeritas fra Freecom på. Drevet er et SSD, hvilket i sig selv er en hurtige teknologi. Samtidig bruger det Thunderbolt 3-porten, som gør det til et lynhurtigt drev. Jeg har haft drevet til test, og det er lige værd at bemærke, at hvis du ikke har en Thunderbolt 3.0-port på din computer, så glem alt om at bruge drevet, det duer kun til den port. Heldigvis er min MacBook Pro 15” udstyret med fire af slagsen, så jeg gik i gang med at teste drevet. Freecom er kendt for sit flotte metalliske design, og det går også igen i Celeritas. Slankt aluminiums kabinet, markante riller der giver drevet et elegant og eksklusivt design. Noget der virkelig passer godt sammen med en sølvfarvet laptop – fx en MacBook. Drevet lover hastigheder på op til 2.800 MB/s ved læseoperationer og 2.000 MB/s ved skriveoperationer. Det holder så kun næsten. For min test kunne ikke helt levere de hastigheder. Hverken mit benchmarkprogram, Blackmagic Disk Speed Tool, eller min kopieringstest kunne levere så høje hastigheder. Det bedste jeg kunne opnå var 1.675 MB/s., og selvom det var lynende hurtigt, så var det ikke helt de 2.000 MB/s jeg havde håbet på. Læsehastighederne var noget tættere på det opgivne. Her kunne jeg måle 2.650 MB/s, og …. (læs mere her)