Elektrificering af transport-, bygnings- og industrisektorerne i Europa kan reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i perioden 2020 – 2050, ifølge en ny rapport fra analysebureauet BloombergNEF (BNEF).
Energiforbruget i de tre sektorer kan gennemgå markante omvæltninger over de næste 30 år og medføre mærkbare reduktioner i CO2-udledningen. Rapporten Sector Coupling in Europe: Powering Decarbonization, som er udarbejdet i samarbejde med Eaton og Statkraft, skitserer et realistisk forløb for elektrificering i de tre sektorer.
Elektrificering – også kaldet “sektorkobling” – kan bidrage væsentligt til at opfylde Europas mål for CO2-reduktion ved at udnytte den overgang til en lavemissionsøkonomi, som allerede er på vej i elsektoren.
Victor Cuming, chef for globale politiske analyser, BNEF
Kræver handling fra politikerne
Elektrificering vil kunne foregå ved en kombination af “direkte” og “indirekte” ændringer. ”Direkte” ændringer vil involvere udbredelse af elektriske køretøjer i så meget af transportsektoren som muligt og anvendelse af elektriske varmesystemer som varmepumper i bygninger og visse dele af industrien.
”Indirekte” vil involvere et skift til ”grøn brint” – brint produceret ved elektrolyse ved hjælp af vedvarende elektricitet – som et brændstof til at levere varme til bygninger og industrielle processer, som ellers ville være afhængige af fossile brændstoffer.
Men der kræves handling fra politikerne, hvis disse ændringer skal føres ud i livet.
Regeringerne bør indføre incitamenter til eller krav om at mindske emissionen fra opvarmning af bygninger, støtte pilotprojekter til elektrificering og fjerne hindringer for produktion af grøn brint. De bør også overveje, hvordan man kan engagere energiforbrugerne og civilsamfundet, som spiller en afgørende rolle i at muliggøre elektrificering af de nye sektorer.
Victor Cuming, chef for globale politiske analyser, BNEF
Elektrificering af andre områder af økonomien vil få væsentlig betydning for elforsyningssystemet. Politikerne er nødt til at støtte udbygningen af elnettet med henblik på at håndtere større strømmængder, mere vedvarende energi samt anvendelsen af batterier og andre kilder til fleksibilitet for at skabe balance i systemet.
Albert Cheung, leder af analyse for BNEF
Ændrede forbrugsmønstre
Rapporten anslår, at elforsyningssystemet kan få brug for 75 procent mere kapacitet i 2050 sammenlignet med de behov, der vil være uden den ekstra sektorkobling. Rapporten anslår også, at billig vindkraft og solenergianlæg vil udgøre hovedparten heraf. Elforsyningssystemet skal også være mere fleksibelt pga. de anderledes energiforbrugsmønstre til opvarmning og transport. Samtidig kan de elektrificerede sektorer skabe nye kilder til denne fleksibilitet ved at være i stand til at ændre deres forbrugsmønstre – forudsat at de rigtige politikker og teknologier er på plads.
Med den vej til elektrificering kan strøm (direkte og indirekte) tegne sig for 60 procent af det endelige energiforbrug i transport-, bygnings- og industrisektorerne, sammenlignet med kun 10 procent i dag. De 60 procent vil dog stadig være langt fra fuld CO2-reduktion af de tre sektorer. Det skyldes de forskellige aktiviteter i sektorerne, som er vanskelige at reducere, fx luftfart, skibsfart, landevejstransport og industrielle processer med høje temperaturer som cement og stål samt de lange udskiftningscyklusser for nogle aktiver.
Nye teknologier skal på markedet
For at reducere emissionerne til netto-nul ville regeringerne skulle indføre mere ambitiøse politikker, der fremskynder ‘sektorkoblings’-vejen, og bringe andre teknologier på markedet, som fx udskillelse, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS). De vil også skulle se på landbrug og arealanvendelse.
Det vil være vigtigt at imødekomme det øgede energibehov med grøn energi i så høj grad som muligt for at maksimere klimafordelene ved sektorkobling.
Det vil være afgørende, at regeringer og lovgivere vedtager et design for el-markedet, der gør det muligt for udviklere af vind- og solprojekter og for dem, der styrer batterilagringsanlæg eller udbud-og efterspørgselstjenester, at forudse afkastniveauet, som berettiger deres investering.
Albert Cheung, leder af analyse for BNEF
Rapporten bekræfter, hvad elektrificering betyder for CO2-reduktionen i samfundet og den vigtige rolle, som vedvarende energi kommer til at spille i de kommende år. Fremadrettet vil vedvarende energi ikke være en del af løsningen. Det vil være selve løsningen.
Henrik Sætness, SVP koncernstrategi og analyse hos Statkraft
Denne undersøgelse viser behovet for store ændringer inden for politik og markedsdesign for at fremskynde omstillingen på energiområdet og standse ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren. Selv om vigtige reformer til regulering af elnettet er iværksat i hele Europa, har vi lang vej endnu, hvis vi skal udbrede best practice og yderligere tilskynde til innovation. Det gælder især, når det kommer til markedsstrukturer til at fremme den fleksibilitet, der er nødvendig for at tackle udfordringen med uregelmæssig forsyning fra vedvarende energi.
Tom Bøjland, Sales Manager – Large Systems Group i Eaton Danmark
Ifølge rapporten, som forudsætter, at ovennævnte udfordringer bliver løst, falder de samlede emissioner på tværs af forsyning, transport, bygninger og industri med 68 procent fra 2020 til 2050. Dette kan sammenlignes med et fald på 60 procent, hvis der udelukkende tages højde for transport, bygninger og industri.
