Normalt når vi snakker om Dell og deres laptops, så tænker vi på dyre maskiner til kontoret eller til forretningsfolk. Typisk meget dyre maskiner som de fleste private ikke køber. Men de nye maskiner i Inspiron 5000-serien er rettet direkte mod studerende der leder efter billige laptops, og til unge der vil streame film ned til den.
Skærmen er udstyret med FHD-opløsning og Dells Smartbyte-teknologi som er med til at optimere underholdningsoplevelsen. Smartbyte er software til netværksoptimering, og det prioriterer streaming og videopkald over andre netværksaktiviteter.
Den har også Waves MaxxAudio Pro som skal sikre dig musik i samme kvalitet som i musikstudiet, og din yndlingsfilm skulle så komme til at lyde som i biografen. Ambitiøst og næppe helt sandt, men at lyden bliver bedre skal nok passe.
Slankere design, stor ydeevne
Hele Inspiron 5000-serien er designet med kunderne i tankerne, og med et slankt og let design er det nemt at have Inspiron 5000 med på farten. Ligesom i tidligere versioner er webkameraet placeret øverst på skærmen for at gøre oplevelsen med videoopkald mere brugervenlig.
Derudover er Inspiron 5000-serien også blevet opdateret med den nye 8.-generations Intel Core-processor, valgfri GDDR5-diskret grafikkort og op til 32 GB DDR4 RAM. Alt dette sikrer fremragende ydeevne, samtidig med, at multitasking er blevet nemmere. Du kan snildt skifte mellem programmer og underholdnings-apps – selv når du kører flere programmer samtidigt.
Skræddersyede indstillinger og funktioner
Med den nye Inspiron 5000-serie kan du vælge alt, du behøver for at skabe din egen personlige oplevelse. Du kan f.eks. vælge et optisk drev, hvis du ønsker at se dvd’er eller høre cd’er – hvilket også er ideelt til at sikkerhedskopiere dine billeder og videooptagelser eller til at udvide lagringsplads. Udover traditionelle harddisk- og SSD-drev er Inspiron 5000-serien udstyret med NVME SSD og Intel Optane-hukommelse, der giver hastighed og responstid samtidig med, at kapaciteten opretholdes.
Priser og tilgængelighed
Inspiron 15 5000 og Inspiron 17 5000 er allerede tilgængelige på Dell.dk og kan købes til vejl. udsalgspriser:
- Inspiron 15 5000 – fra 4.790 kroner
- Inspiron 17 5000 – fra 4.490 kroner