Fitbit Aria, en vægt med samarbejdsmuligheder

Fitbit har andet i sortimentet end fitness-armbånd. Aria er en vægt, der kobler sig sammen med din Fitbit-konto og din Fitbit-tracker. Samtidig måler den både vægt og fedtprocent, og så kan der være op til otte registrerede brugere af den

Vi har testet et par Fitbit-enheder i løbet af året, blandt andet Fitbit Charge HR og Fitbit Surge (). Nu er turen så kommet til Fitbits vægt, for på den måde at være kommet hele vejen rundt om fitness-produkter, der hjælper dig i hverdagen.

Fitbit Aria er på godt og ondt en vægt, der ubønhørligt giver dig den triste sandhed om din aktuelle vægt. Det er der ikke det store nye i, og det samme gælder funktionen med måling af din fedtprocent – det har vi før set vægte, der kan klare.

Men Fitbit Aria kobler sig trådløst op mod din Fitbit-konto, og derved får du dine målinger direkte ind i dit dashboard på din app og din online-konto hos Fitbit. Det gør det let og elegant at følge med i udviklingen af din vægt, din fedtprocent og din BMI.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Lidt om Aria

Når man nu skal have en vægt stående til dagligt at håne ens forsøg på at nedbringe vægten bare en anelse, så er det rart, at den ser godt ud, og her har Fitbit virkelig ramt plet. Aria er en flot designet gadget, flotte svungne linjer gør den på samme tid elegant og diskret.

Selve displayet er af lcd-typen og står krystalklart, når det skal vise dommen over turen op på vægten.

Når man stiller sig op på vægten, så er får man rimelig hurtigt vægten – når den lige har fundet et stabilt niveau – hvis du rokker for meget frem og tilbage, kan det godt tage lidt, inden det sker.

Herefter kan du snildt stige af vægten, og så vises fedtprocenten. Endelig viser vægten initialerne på den bruger, den gætter på det måtte være, og skulle det vise sig at være forkert, kan man tappe sig gennem de registrerede brugere ved røre ved vægten med foden.

På din Fitbit-konto kan så se din vægt, fedtprocent og BMI, og i vanlig Fitbit-stil bliver pæne grafer tegnet over din udvikling. Alt kan sammenkodes med dit eventuelle ønskede vægttab, og du kan se, hvordan du lever op til dine egne mål.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Opsætningen

Men inden vi kom så langt som til at afprøve Aria i hverdagen, skulle vi lige  have vægten sat op, en manøvre der burde have været let og problemfri, men som vi faktisk havde en hel del problemer med at få til at fungere korrekt.

Vi startede med at forsøge at sætte Aria op via vores Fitbit-app på vores Android-smartphone. I starten gik det fint, vi fik koblet os på det netværk, som Aria selv sætter op, vi valgte det netværk som Aria skulle koble sig til, og så skulle informationerne ellers bare overføres til Aria. Men nu skete der så bare ikke mere.

Vi gentog forsøget et par gange, men med samme resultat hver eneste gang. Derfor gik vi over til vores laptop og forsøgte at sætte Aria op fra den. Men resultatet var nøjagtig det samme – når informationerne skulle overføres til Aria, så endte vi samme sted – vi kunne ikke komme videre.

Nu var vi ikke så lidt rådvilde – men heldigvis havde vi en iPad liggende, så den installerede vi Fitbit-app’en på og forsøgte så igen at sætte Aria op, og nu lykkedes det. Hvorfor vi ikke kunne sætte den op via de andre enheder, ved vi ikke, men det var frustrerende, at det skulle være så problematisk.

Med vægten koblet til vores netværk og ikke mindst forbundet til vores Fitbit-konto, skulle vi bare fortælle den, hvilke brugere der var på den, og så var vi ellers klar.

De første gange havde den problemer med at gætte, hvem vi var, men efter et par gange fandt den os, og derefter var der ikke nogle problemer med at genkende brugerne.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Lidt om præcisionen

En vægt som Aria kan aldrig være så præcis som de måleinstrumenter, der bruges af læger til at måle din fedtprocent, og selv målingen af vægten kan være lidt upræcis. Men vi oplevede dog ikke, at der var nogen nævneværdig forskel mellem den vægt, som Aria gav os og den vægt, som vores gamle badevægt leverede.

Fitbit selv skriver, at hvis du oplever en stor forskel mellem din kendte vægt og den vægt som Aria giver, så skal du veje dig fem gange hurtigt i træk på vægten. Den skulle så kalibrere sig, og derefter være præcis inden for et halvt kilogram.

Aria måler din krops fedtprocent ved hjælpe af impedansmåling. Den har fire små ITO-elektroder, der sender en lille spænding på 180 mikroampere, op ad dit ene ben og ned ad det andet.

Den slags måling er forbundet med en vis usikkerhed, men den giver et ret godt fingerpeg om hvor du ligger, og det gode er, at den er konsistent. Så dels får du en fin ide om, hvor meget fedt du har i kroppen, og ikke mindst om det går op eller ned.

Opsamling

Fitbit Aria gør præcist hvad den siger, den vil gøre. Den måler din vægt og fedtprocent og udregner dit BMI. Resultaterne kan du se på din Fitbit-konto og det er i princippet det. Som ’stand-alone’ enhed er det begrænset, hvor meget Aria adskiller sig fra andre vægte.

Men koblet sammen med en Fitbit tracker, f.eks Surge, så skiller Aria sig virkelig ud fra mængden. Du får pludselig et overblik over din generelle situation. Bevæger du dig nok, får du vand nok, træner du nok, sover du godt nok og ikke mindst – går vægten op eller ned, og stiger eller falder fedtprocenten i kroppen.

For undertegnede er Aria med til at give det ekstra fokus på min vægt, og når jeg ikke taber mig, men kan konstatere at min fedtprocent falder, så gør det ikke pludselig ikke så meget. Jeg vil hellere veje meget på grund af muskler end på grund af fedt.

Helt generelt er Aria en flot vægt med nogle gode funktioner, og som passer fortrinligt ind i Fitbit-universet – vi har virkelig været glade for den under testen.

Produktinformation

  • Produktnavn: Fitbit Aria
  • Producent: Fitbit
  • Tåler: Vand. Aria er designet til at fungere i et fugtigt miljø som en badeværelse. Men vægten må ikke nedsænkes i vand
  • Temperaturområde: Virker fra 0 til 56 grader C
  • WiFi: 802.11n
  • Sensorer: Måler vægt og fedtprocent
  • Batteri: 4 stk. AA
  • Display: lcd-display
  • Display: LCD (sort/hvid)
  • Belastning: Fra 9 til 159 kg
  • Størrelse: 31,2 x 31,2 x 3,34 mm
  • Set til: 765 kroner
  • Mere information hos Fitbit

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%Tech-Test-wide-RGB-gold_small

Der er ikke ret meget, der trækker ned i vores bedømmelse af Aria. Den fungerer upåklageligt, den tager meget konsistente målinger og den fungerer perfekt sammen med Fitbit-app’en.

Det eneste, der tæller ned i vores bedømmelse, er problemet med at få den sat op – det burde altså ikke være så besværligt.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?