Elbilsproducenten Polestar er gået sammen med Plugsurfing og har lanceret Polestar Charge, en ny offentlig opladningstjeneste i Europa. Dermed kommer der over 650.000 ladestandere, der er kompatible med Polestars biler i Europa.
De standere inkluderer Teslas Supercharger-netværk, IONITY, Recharge, Total, Fastned og Allego, alt samlet i en og samme opladningstjeneste.
Samtidig fortæller producenten at med et abonnement på tjenesten, får Polestar Charge-brugere en rabat på 30% på omkring 28.000 ladestandere.
Ifølge Polestar er de den første OEM i Europa der integrerer Teslas Supercharger-netværk i deres egen opladningsapp, Polestar Charge.
Til orientering er Teslas Supercharger-netværk det største op mest pålidelige hurtigopladningsnetværk i Europa, der tilbyder opladningshastigheder på op til 250kW.