Ford går all-in på elektriske personbiler i Europa

Ford tager et stort skridt i overgangen mod elektriske biler i Europa med en investering på over 6 milliarder kroner i virksomhedens fabrik i Køln. Samtidig vil samtlige af Fords personbiler i Europa være elbiler i 2030

Ford Mustang Mach-E. Foto: Ford Motor Company

Ford vil tilbyde alle sine personbiler som minimum plug-in-hybrider i 2026 i Europa. Efterfølgende vil alle europæiske personbiler fra Ford være fuldt elektriske i 2030.

Tilsvarende vil Ford i Europa allerede i 2024 kunne tilbyde alle sine varebiler i en hybridvariant, der kan køre emissionsfrit. I den forbindelse forventes elbiler og plug-in-hybrider at udgøre to tredjedele af Fords varebilssalg i 2030.

Nyheden følger i kølvandet på Fords seneste resultat for 4. kvartal af 2020. Her har Ford opnået overskud i Europa igen og investeret over 134 milliarder kroner i elektrificering på verdensplan. Investeringen, der strækker sig gennem 2025, udgør næsten dobbelt så stort et beløb, som Ford oprindeligt havde planlagt.

6 mia. til udvikling af elbiler

Fords tilløb til en stadigt mere omfattende elektrificering understøttes af en ny investering på over 6 milliarder kroner i virksomhedens fabrik i Køln, Tyskland, som er Ford Europas hovedsæde og en af de største bilfabrikker i Europa.

Investeringen vil modernisere fabriksfaciliteterne og omdanne dem til Ford Cologne Electrification Center, hvor Ford vil udvikle og bygge sin første europæisk producerede fuldelektriske personbil fra 2023. Det overvejes også, om endnu en elbil skal produceres på fabrikken, som bliver Fords første af sin slags i Europa.

Vores succesfulde omstrukturering har givet os sorte tal på bundlinjen igen, og vi ser frem til næste fase af overgangen til en fuldt elektrificeret fremtid for Ford Europa. Vi forventer at bygge videre på vores momentum, der er på rette spor mod et globalt mål om 6 procents overskudsgrad.

Stuart Rowley, Ford Europas præsident

Omkostningerne for Fords europæiske omstrukturering er løbet op i over 6 milliarder kroner over de seneste 2 år. Omstruktureringen har bl.a. indebåret et mere målrettet europæisk modelprogram og nye samarbejder med Google og Volkswagen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?