D. 7. maj bliver .app-domænerne gjort tilgængelige via Googles Early Access Program, og dagen efter kan de så købes via de traditionelle registratorer i hele verden.
Der er næppe nogen tvivl om, at .app-domænet vil blive populært for app-udviklere og andre der er i tech-industrien, og nu hvor .com-domænerne hastigt er ved at løbe tør for smarte navne, så er skal .app nok blive et populært domæne.
Et af de krav Google sætter til .app domænerne er at de kører på den sikre protokol HTTPS. Det er en teknologi som skulle beskytte mod reklamemalware, gøre det muligt at spore injection og beskytte mod folk der vil læse med over åbne WiFi-netværk.
Generelt er rigtig meget af internettrafikken flyttet over på HTTPS-protokollen, faktisk oplyser Google at sidste år var HTTPS-trafikken på Googles Chromebrowser steget fra 42% til 64%. Det skyldes nok ikke mindst at Google besluttede sig til at markere alle websites der ikke brugte HTTPS som usikre.
Google har allerede inden .app-domænet slippes fri, givet enkelte virksomheder mulighed for at bruge det nye top-level-domæne. Derfor kan du allerede i dag finde .app-domænenavne fra Outdoor Voices, Cash App, Sitata, Albert, Picnic, Trail, BNEXT, Bark, CallApp, The Podcast App, Pickle, MenaVR og en del flere.
Google har tidligere udtalt at de ønsker at gøre .app-domænerne økonomisk overkommelige, men der er endnu ikke kommet nogle priser ud, så det bliver spændende at følge.