Hårdfør tablet lover fantastisk batterilevetid

Folkene bag Nokia-brandet, HMD Global, har lige lanceret en ny tablet, Nokia T20. De lover at den både tåler lidt af hvert og at den har en lang batterilevetid

I dag er det firmaet HMD Global der står bag Nokia smartphones og tablets, og de har lige sendt en nye tablet, Nokia T20, på gaden. Det er den første tablet i HMD Globals nye T-serie, og kommer blandt andet med en 2K-skærm på 10,4″, garanti for tre års sikkerhedsopdateringer og to års opgradering af Android-operativsystemet.

Herudover kommer Nokia T20 med Google Kids Space, en børnetilstand som gør at børn kan udforske apps, bøger og videoer, der er passende for deres alder.

HMD Global fortæller at den kommer med et batteri på hele 8.200 mAh, hvilket skulle give op til 15 timers strøm når du surfer, 7 timers konferenceopkald eller 10 timers film.

Herudover er den udstyret med stereohøjttalere og noget HMD Global kalder for OZO Playback og dobbelte mikrofoner, så du du både får fed lyd, og er sikret at du kan blive hørt selv i støjende omgivelser, hvis du deltager i et konferencekald.

Nokia T20 kommer i to konfigurationer, en med 3/32GB og WiFi-forbindelse, og en med 4/64GB med både WiFi og LTE. Prisen skulle blive på 1.700 hhv 2.000 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3371 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?