Højteknologisk vinskab

ASKO har lige lanceret et serverings- og opbevaringsskab der er designet til at passe på din vin på den bedst mulige måde

Foto: ASKO

De fleste af os opbevarer vin mere eller mindre tilfældigt, liggende, stående, koldt, varmt. Men sådan skal vin ikke opbevares, det handler om den rigtige varme og fugtighed, og det nye vinskab fra ASKO er udstyret med masser af teknologi der skal sikre at det sker.

Ifølge en pressemeddelelse fra ASKO, indeholder det nye serverings- og opbevaringsskab alle de avancerede pleje- og opbevaringsfunktioner som en værdifuld samling fortjener.

Kapaciteten er på op til 190 flasker, og de skulle alle bliver holdt under de rette forhold til opbevaring og servering.

Der er tre individuelle kontrollerbare temperaturzoner, ren kulfiltreret luft, stort set vibrationsfri kompressorer og et sofistikeret hyldesystem og layout. De tre temperaturzoner er forseglede fra hinanden, fugtigheden overvåges og dørens glas beskytter indholdet mod UV-lys.

Skabet har en tilhørende app, så du får besked, hvis der er noget der kræver din opmærksomhed, også når vinen er klar til at blive åbnet.

Fugtighedsniveauet holdes på omkring 70%, hvilket skulle være optimalt til opbevaring af vin, og du kan løbende kontrollere den både på app og direkte på skabets infosystem.

Temperaturområdet ligger på mellem 5 grader og op til 20 grader, og det kan ligeledes justeres direkte i app’en.

Skabet indeholder også et kamera der kan bruges til at scanne din flaske med, så du kan scanne dine vines etiketter og registrere dem på din oversigt over dine vine. Du kan også bruge app’en til det, og her kan du også tilføje noter til dine vine.

App’en er forresten forbundet til Vivino-app’ens database, så du har masser af informationer om dine vine, lige ved hånden.

Funktioner og egenskaber

Egenskaber

  • Fugtigheds-, temperatur- og vibrationssensorer med advarsler i displayet og appen.
  • Full Touch TFT-display med kamera til scanning af vinetiketter.
  • Serveringsområde med serveringsbakke, flaskeholder og skuffe til vintilbehør.
  • Kridttavle til navnemærkning på hver hylde.
  • Komplet udtrækkelige træhylder med soft-close funktion.
  • RGB-lys til perfekt indstilling af omgivende lys.
  • Connect Life app: Kontrollere/ændre indstillinger, vinliste, fugtighed, temperatur.
  • Drevet af Vivino: Scan etiketten med din mobil eller med UI-kamera og få adgang til mere information om din vin.
  • Vinliste-system: Se placeringen af din vin, opbevaringstiden og serveringstemperaturen.

Mål

  • Produkt (HxDxB): 1920 x 797 x 700 mm
  • Dybde med åben dør: 1435 mm
  • Længde elektrisk kabel: 2000 mm

Tekniske data

  • Spænding: 220-240 V
  • Frekvens: 50 Hz
  • Strømstyrke: 10 A
  • Faser: 1
  • Tilslutningseffekt: 160 W
  • Energiforbrug pr. dag og flaske: 0,389 kWh/24 h
  • Energiforbrug pr. år og flaske: 142 kWh/år
  • Klimaklasse: T, ST, SN
  • WiFi / Tilslutning
About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?