Jaybird X2 er et bluetooth headset, der sidder fast inde i øret med en øreprop og en slags snegl der lige skal skrues fast i øret på dig.
Kablet der forbinde de to ørepropper er af en ret stiv gumme, som skal tilpasses om dit hoved med hjælpe af specielle spænder (der medfølger), for at sikre at det ikke larmer når du træner.
Der medfølger to forskellige slags ørepropper, både de traditionelle silikone-propper samt nogle lavet af memory-foam.
Der er en kontrolenhed hvorfra du både kan tænde/slukke for headsettet, sætte musikken på pause, tage telefonen og skrue op og ned for lyden.
Komforten: 70%
Jaybird X2 er en svær størrelse at give point for komfort, for der er mange forskellige parametre der skal tages højde for.
Du kan vælge at bruge enten silikone-propperne eller den specielle memory-foam, og hver giver sin specielle oplevelse. Silikone-propperne kender vi fra så mange andre headsets, og i denne udgave er de helt ok, og sammen med sneglen får de headsettet til at sidde fint og rimelig komfortabelt i dit øre.
Men med de specielle memory-foam-propper, som Jaybird selv slår meget på tromme for, opstår der problemer. Memory-foam har nemlig et par specielle egenskaber. De puttes i øret ved at du først rulle dem sammen og så sætter dem i øret, og får vredet sneglen på plads – alt mens du holder et vist pres på øreproppen.
Herefter udvider skummet sig til at fylde hele øregangen, og det er som udgangspunkt ok. Men efter et stykke tid er presset faktisk ret stort. Omvendt så lukker de utrolig godt af for alt lyd udefra.
Næste udfordring er, at hvis du af en eller anden grund blive nødt til at tage headsettet af igen, så får du det ikke i igen, før skummen er kølet ned og har ’glemt’ faconen på dit øre. Vi kom til at tage øreproppen på det ene øre ud under træning, og vi måtte opgive at få den i igen. For når vi rullede den samme, så var skummet så varmt at det ’huskede’ den facon, og derfor ikke udvidede sig til at sidde fast i vores øre.
Så vi endte med at bruge silikone-propperne, hvilket så gør at noget af det der gør Jaybird til specielle i testen, forsvandt ud af ligningen.
Men måske var det godt det samme, for vi havde faktisk fået ret ondt i øret i løbet af de første 40 minutters træning.
Lydkvalitet: 80%
Lyden i Jaybird X2 var rigtig god. Generelt var der et udmærket lydbillede, der passede fint til et træningen. Men et headset til 1.100 kroner skal give et langt bedre lydbillede end tilfældet var med X2.
Bassen var noget svag, og vi manglede det ”umphf” som en god bas skal give, der var ikke rigtig kant på den, og i mange numre manglede vi den bund som bassen skal give.
Men når det kom til diskant og mellemtone var vi ganske tilfredse. Her var der en fin udnyttelse af alle frekvenser, og ingen forvrængning.
Havde headsettet kostet omkring 400 kroner så havde vi været glade, men til over 1.000 kroner er vi ikke tilfredse.
Funktioner og tilbehør: 85%
Vi må klart give point til Jaybird X2 for mængden af tilbehør. Der er både øreproppe af silikone og memory-foam, der er disse specielle kroge der skal skrues fast i øret, der er en flot slagfast beholder til dit udstyr og et godt ekstra kabel.
Men vi er ikke tilfredse med, hvor relativ svært det er at samle Jaybird X2 første gang du skal bruge det. Vi blev helt ferme til det til slut, men vi brugte en del tid på at få sat krogene fast første gang, og det kræver også tålmod og ikke-sarte øre at bruge memory-foam.
Kontrolenheden sidder fint og er let at betjene, men helt ærligt – hvorfor lave ledningen af et materiale der er så stift? Og hvorfor lave en kompliceret opspænding af det overskydne kabel? Dels er den lille ’lås’ lille, dels skal ledningen ind gennem den tre gange for at fungere efter hensigten.
Vi opgav totalt at sætte den lås på – den irriterede os vildt meget.