MSI lancerer en ny generation af bærbare gaming-pc’er

Samtlige nye modeller bruger 8. generation af Intel Core-processorer – heriblandt verdens første bærbare pc’er med Core i9-processorer

MSI lancerer en række nye bærbare gaming-pc’er baseret på 8. generation af Intel Core. De nye modeller omfatter den luksuriøse GS65 Stealth Thin, GT75 Titan – verdens første bærbare pc med Intel Core i9-processor, GE Raider RGB Edition og opdaterede versioner af GT63/83 Titan.

GS65 Stealth Thin

Takket være en ufatteligt tynd ramme på kun 4,9 mm fylder skærmen hele 82 % af overfladearealet. Kombineret med et 144-Hz panel med 7 ms responstid og 72 % dækning af NTSC-farveområdet samt en vægt på kun 1,79 kg resulterer det i et 15,6” tommers gamingvidunder med en fysisk størrelse, der minder mere om en 14-tommers bærbar pc.

GS65 Stealth Thin benytter GeForce GTX 10-serien (op til GeForce GTX 1070) og 8. generation af Intels Core i7-processorer, der takket være 6 kerner hæver ydeevnen med helt op til 40 % i forhold til den forrige generation. Trods det slanke design kan 4-cellers batteriet holde GS65 Stealth Thin kørende i op til 8+ timer.

Den nye GS65 Stealth Thin har desuden Dynaudio-højttalere og et nyt tastatur designet af SteelSeries med individuel RGB-belysning til hver tast. Systemet kan konfigureres i det helt nye Dragon Center 2.0 med en smart ny brugerflade og en eksklusiv Gaming Mode, der optimerer systemets ydeevne og tilbyder forhåndsdefinerede belysningsindstillinger til en række udvalgte spil.

Nye processorer til GS73 & GS63 Stealth

Resten af MSIs Stealth-serie bliver også opdateret med Intels nye generation af processorer og har ligeledes et tastatur med individuel RGB-belysning af hver tast, fremragende køling, Dynaudio-certificerede højttalere, overlegen Killer 1550 Wi-Fi, Bluetooth 5.0 og Dragon Center 2.0.

GT75 Titan med Core i9 hexa-core processor

MSI fejrer den 8. generation af Intel Core ved at lancere verdens første bærbare gaming-pc med Intel Core i9-processor: Den nye GT75 benytter en oplåst Core i9 med 6 CPU-kerner, der giver 70 % ekstra ydeevne i forhold til forrige generations Core i7 – og med MSI Cooler Boost Titan er der både frihed og kapacitet til at overclocke processoren yderligere.

Med en fremragende 17,3″ skærm (4K eller 1080p/120 Hz/3 ms), NVIDIA GeForce GTX 1070/1080-grafik og et mekanisk RGB-tastatur fra SteelSeries leverer GT75 den ultimative gamingoplevelse til streamere, pro-gamere og alle der sætter pris på ydeevne i high-end klassen.

Opgraderinger af GT63/83 Titan

GT83 Titan er til gamere, der vil kombinere mobilitet med ydeevnen på high-end stationære gaming-pc’er. Ikke alene har GT83 Titan en 18,4″ skærm, 8. generation af Intels Core i7-processor med 6 kerner og op til GeForce GTX 1080 SLI-grafik – den er også verdens første bærbare pc med et tastatur, der bruger Cherry MX Speed Silver-switche i fuld størrelse.

GT63 Titan er en videreudvikling af GT62-serien, både hvad angår design og ydeevne. Med seneste generation af Intel Core i7-processorer og op til GeForce GTX 1080-grafik, er GT63 verdens mest kraftfulde 15,6″ bærbare gaming-pc. GT63 benytter desuden et nyt tastatur designet af SteelSeries med individuel RGB-belysning til hver tast.

GE Raider RGB Edition

GE63/73 Raider RGB er inspireret af eksotiske sportsvogne med et RGB-twist. Mystic Light RGB på skærmens bagside, RGB-lys i tastaturet og USB-portene – GE Raider RGB stråler som intet andet.

GE Raider RGB Edition er udstyret med 8. generation af Intels Core-processorer (op til Core i7) og op til GeForce GTX 1070-grafik samt en fremragende skærm på 15,6″ (GE63) eller 17,3″ (GE73) – enten med 4K-opløsning eller 1080p + 120 Hz/3 ms opdateringshastighed.

Med Nahimic 3-surroundlyd, overlegen Killer 1550i Wi-Fi, Killer E2500 Ethernet, et RGB-tastatur udviklet af SteelSeries og en række eksklusive gamingfunktioner, er GE Raider RGB Edition klar til at fyre op under alle, der gemmer sig i mørket.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?