Nu kommer der to nye luksus elbiler til Danmark. Kinesiske XPENG har lige lanceret deres nye SUV G9 og en opdateret version af deres P7, begge store luksusmobiler, hvor prisen dog ikke er flyttet helt op i luksusklassen.
G9 er bygget på den seneste 800 volts platform fra XPENG, der lover at komme med noget af det nyeste når det kommer til batteriteknologi og opladning. Bilen er også udstyret med deres førerassistancesystem XPILOT. Herudover lover XPENG at kabinen er yderst luksuriøs.
Den nye P7, der er en sedan-model, har fået forbedre rækkevidden, hurtigere opladningshastigheder og en helt nydesignet kabine.
XPENG fortæller at deres G9 har en ladekapacitet på 300 kW og at den kan oplades på 98 kWt fra 10% til 80% på 20 minutter. De lover en rækkevidde på op til 570km på en opladning – hvilket naturligvis er under optimale omstændigheder, og så kan den leveres med et svingbart anhængertræk, der kan klare op til 1.500 kg.
P7 skulle, ifølge XPENG, være bedre tilpasset den europæiske forbruger. Den har fået en ladekapacitet på 175 kW, hvilket betyder at batteriet på 86,2 kWt, der ifølge XPENG kan række op til 576km (igen under optimale omstændigheder), kan oplades fra 10% til 80% på 29 minutter.
P7 har fået elektrisk bagklap, soft close-døre samt en varmepumpe og et opvarmet rat – alt sammen noget der skulle give forbedrede køreoplevelser i de kolde måneder.
Interiør skulle også have fået et løft, så det er på højde med G9.
Begge modeller er udviklet til at opfylde E-NCAPs femstjernede sikkerhedsstandarder og EU WVTA-certificering af køretøjer.
Hvis vi kigger lidt nærmere på bilerne, så har G9 op til 551 hestekræfter med et maksimalt omdrejningsmoment på 717 Nm. Det skulle gøre den i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Den er luftaffjedret med forskellige indstillinger i højde og stivhed.
Den firehjulstrukne version af P7 har en sportsundervogn med op til 473 hestekræfter med et maksimalt drejningsmoment på 757 Nm, der giver en acceleration fra 0-100 km/t på 4,1 sekund. Samtidig er den som standard udstyret med Brembo-bremser, for at give bedre kontrol til føreren,.
Begge de to ny modeller kommer med XPENGs egenudviklede Advanced Driver Assistance System, XPILOT. Det udstyrer modellerne med intelligente køre-, sikkerheds- og parkeringsfunktioner, der ifølge producenten altid udnytter det fulde pontiale af de mange indbyggede milimeterbølge-radarer, ultralydssensorer, surround view- og højopløsningskameraer.
Oprativsystemet i bilerne er XPENGS eget XmartOS, der nu også indeholder et 3D-multimediesystem, og en stemmeassistent der reagerer på kommandoen ‘Hey XPENG’.
Stemmeassistenten kan reagere på kommandoer fra alle fire passagerzoner, uden det er nødvendigt at fjerne fokus fra trafikken.
Bilerne leveres med 7 års garanti på alle biler der købes i 2023, og tilbyder ligeledes 5 års vejhjælp, 8 år på batteri, motor og BMS-enhed, 3 år på lak samt 12 års garanti på rust.
Lanceringen i dag fandt sted på XPENGs nye hovedkontor i Hillerød, der ved samme lejlighed blev indviet. Udover hovedkontor er der et stort showroom og ikke mindst et værksted, salgsafdeling og administration.
Her er priserne på de nye mobiler som oplyst af XPENG.