Søgning på opsigelse af Netflix eksploderer

Netflix har lige lanceret plan for at bremse op for deling af Netflix-kodeord, og det får folk til at søge efter, hvordan de opsiger deres streaming-konto

Selvom der er masser af streaming-tjenster tilgængelig i dag, så er der næppe nogen tvivl om, at Netflix er den største og mest populære – ikke mindst fordi det har været relativ let og uproblematisk at dele login med familie, venner og bekendte.

Den fremgangsmåde har dog længe været en sten i skoen for streaming-giganten, og efter de lancerede deres plan for at forhindre deling af Netflix-login, har det fået folk til tasterne. Ikke for at skrive til Netflix og brokke sig, eller for at tilmelde sig tjenesten – hvis man var en af dem der lukrerede på andres Netflix-konto.

Næ, folk har været aktive på Google og søgt efter, hvordan de opsagde deres Netflix-konto.

Ifølge Google har sætningen ‘cancel Netflix account’ nærmest eksploderet med en stigning på 733% siden Netflix lancerede deres plan, målt her d. 2. februar.

Det er internetmediet JohnSlots der har fundet de spændende tal, og de fortæller, at det er en uhørt høj stigning i søgningen på, hvordan man lukker for sin Netflix-konto.

Hvis du har glemt hvad det hele handler om, så vil Netflix fremover kræve, at deres brugere logger ind på det WiFi, hvor kontoen var skabt på, mindst en gang om måneden, for at undgå at blive blokeret. JohanSlots vurderer at denne ændring kan få konsekvenser for op mod 100 millioner konti.

En talsperson fra JohnSlots har til Journoresearch udtalt, at de tal er en overraskende stigning i det globale antal af Netflixbrugere der ønsker at opsige deres konti.

“Sammen med de negative reaktioner over at Netflix aflyste nogle meget populære shows, så som Warrior Nun og 1899, og den nylige stigning i abonnementspriser, kan dette måske være det sidste søm i kisten, der får folk til at slette deres konto permanent,” oplyser talspersonen fra Johnslots.

Netflix selv har allerede været ude og sige, at de forventer at miste abonnenter som følge af deres nyeste tiltag. Men spørgsmålet er om de har forudset hvor slet udfaldet faktisk bliver.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.