Nye gamingskærme fra Samsung

Spændende og højtydende 1000R buede skærme med QLED-billedkvalitet fra Samsung

Nu er de spændende gamingskærme G9 og G7 kommet til det danske marked. Skærmene er 1000R kurve med QLED-billedkvalitet, en responstid på 1ms samt 240Hz opdateringsfrekvens hvilket giver en blød og glidende spiloplevelse i mange forskellige situationer.

Odyssey G9

G9 (49 tommer), er verdens første Dual Quad High-Definition-spilskærm (DQHD; 5.120×1.440 opløsning) som har en lynhurtig opdateringsfrekvens på 240Hz, 1ms responstid, 32:9 billedforhold, en fordybende 1000R krumning og en lysstyrke på 1000 cd/m2.

G9 har et blankt hvidt ydre og et futuristisk stemningsbelysningssystem på bagsiden som inkluderer 52 farver og fem alternativer for lyseffekter hvilket får den til at skille sig ud.

Odyssey G7

27- og 32 tommer versionerne af G7 tilbyder samme dybe krumning, hurtige responstid, opdateringsfrekvens samt ydeevne som G9. Spillere drager også nytte af Wide Quad-High Definition (WQHD; 2.560 x 1.444 opløsning) samt 16:9 billedforhold, et HDR600 panel, en lysstyrke på 600 cd/m2 og QLED-billedkvalitet hvilket giver exceptionel farvepræsentation uanset belysning.

Samsung benytter samme futuristiske designelement som hos G9, hvilket giver en billedskærm som forandrer spillerens oplevelse. Et matsort ydre kombineres med et farveskiftende kernebelysningssystem på bagsiden, som kan være både statisk, dæmpet eller skifte mellem farver efter spillerens ønsker.

Samsungs buede skærme, G9 og G7 understøtter NVIDIA G-SYNC og Adaptive Sync på DP1.4 hvilket giver spillere en unik og dynamisk spiloplevelse.

Samsung G7 og G9 er tilgængelige i Norden fra og med i dag, og prisen ligger på 11.495 kroner for G9 og på 5.299 kroner for 32″-versionen oaf G7, mens 27″-versionen koster 4.599 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3424 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?