Logitech har lige lanceret to nye produkter designet specielt til virksomheder: Brio 505 webcam og Zone Vibe Wireless hovedtelefoner, der er skabt til at imødekomme hybridarbejdernes skiftende behov.
Brio 505-webkameraet og de trådløse Zone Vibe Wireless-hovedtelefoner lover at løse de udfordringer, medarbejderne står over for, når de arbejder hjemmefra. Begge produkter gør det nemlig lettere for it-teamet at udstyre organisationens eksterne og hybride arbejdsstyrker på en miljømæssigt bæredygtig måde.
Brio 505 er skabt til dem, der ønsker professionel lyd- og videokvalitet, personalisering og mere engagerende oplevelser ved videoopkald. Show Mode-funktionen gør det eksempelvis nemt at dele skitser eller andre fysiske objekter på skrivebordet: Via et monteringssystem kan man vippe kameraet nedad for at fokusere på objekter på skrivebordet, og samtidig sørger en indbygget sensor automatisk for at vende billedet for at gengive den korrekte retning.
RightSight-teknologi (aktiveret via Logi Tune) indrammer automatisk brugeren, selv når man bevæger sig rundt, mens RightLight 4-funktionen automatisk korrigerer belysning, der ikke lever op til standarderne.
For it-teams, der udstyrer arbejdsstationer og hjemmekontorer, er Brio 505 plug-and-play, kompatibel med de fleste videokonferenceplatforme og certificeret til Microsoft Teams, Google Meet og Zoom. Logitech Sync-integration med Brio 505 giver it-administratorer mulighed for at opdatere firmware og fejlfinde, så hybridteams kan samarbejde uden at gå glip af noget.
Logitechs nye Zone Vibe Wireless-hovedtelefoner designet til at være komfortable til hybride og onlinemøder i løbet af dagen. Disse lette over-the-ear hovedtelefoner vejer nemlig kun 184 gram og har blødt stof og memory foam.
Zone Vibe Wireless er nemme at bruge og ser stilfulde ud, så man ikke længere behøver at bytte “ser godt ud” for “lyder godt”.
Brio 505 og Zone Vibe Wireless er certificeret kulstofneutrale, hvilket betyder, at produkternes kulstofpåvirkning er reduceret til nul på grund af Logitechs investering i kulstofudligningsprojekter. Plastdelene i Brio 505 omfatter 68 % certificeret genbrugsplast, og Zone Vibe Wireless er fremstillet af mindst 25 %* genbrugsplast.
Begge produkter er pakket i papir, der kommer fra FSC-certificerede skove og andre kontrollerede kilder.
Kameraerne kommer på markedet til november og kommer til at koste omkring 1.000 kroner.