Nyt kontorheadset fra Jabra lover komfort og god lyd

Jabra Evolve2 30 er et let headset bygget til hjemmearbejdspladserne

Jabra har lige lanceret Evolve2 30, det nyeste produkt i serien af Evolve2 produkter. Headsettet er skabt med de moderne skrivebordsmedarbejdere i tankerne, og er derfor udviklet så det muliggør både samarbejde og koncentration og er samtidig behageligt at bære dagen lang.

Det nye normale har skabt et behov for en hybrid tilgang til arbejdet, hvor det at kunne flekse mellem kontorarbejde og hjemmearbejde har fået højeste prioritet. Virtuelt samarbejde er vokset fra 14 procent i 2019 til hele 77 procent i 20201. Samtidig er produktivitet en stor udfordring for virksomhederne, i takt med at kompleksiteten af arbejdet stiger eksponentielt, men den gennemsnitlige produktivitet falder hen over
dagen.

Jabra Evolve2 30 er skabt til de moderne fleksible medarbejdere, nemlig alle dem der sidder størstedelen af deres dag bag skrivebordet i et støjende kontormiljø eller derhjemme. Samarbejde og koncentration er fortsat nogle af de væsentligste elementer i et effektivt kontorarbejde – uanset hvor arbejdet finder sted.

Teknologien med 2 mikrofoner opfanger klart og tydeligt din stemme, så du kan deltage i samtaler og online møder hvor som helst og stadig imødekomme Open Office kravene. Og med 28mm højtalere og et avanceret digtialt chipset kan du også nyde godt af den fremragende lydkvalitet, uanset om du fører en samtale eller afspiller diverse medier. Evolve2 30 fås også i en variant, der er certificeret til Microsoft Teams og kommer med en dedikeret Microsoft Teams knap, så du kan hoppe ind og ud af virtuelle møder med blot et enkelt tryk. Ved hjælp af boomarmen er det nemt på et splitsekund at skifte mellem lydløs og ikke lydløs tilstand.

Jabra Evolve2 30. Foto: Jabra

Muligheden for samarbejde bliver taget skridtet videre med Jabra Evolve2
30, der lever op til kravene for Microsoft Open Office, som er en nøje test af,
hvor effektiv en headsetmikrofon er ved dæmpet støj fra omgivelserne og
ved kontorsnak – hvilket sikrer, at enheden er egnet til ethvert miljø.

De nemme plug-and-play egenskaber betyder, at brugerne nemt kan forbinde headsettet til alle enheder via et USB A eller C stik. Når det gælder koncentration, skuffer Evolve2 30 ikke. Headsettet er specifikt udviklet så det understøtter muligheden for at koncentrere sig hvor som helst.

De ovale ørepuder og ørekoppens vinklede design er udviklet med det formål at blokere for støj og forstyrrelser fra omgivelserne. Lampen på den ene side af headsettet, som indikerer, at brugeren er optaget, tænder automatisk, når brugeren er i en samtale og kan også slås til manuelt for at indikere, at man ikke vil forstyrres.

Ubehaget ved at bære et headset over lang tid kan være en stor hindring for produktiviteten. Jabra Evolve2 30 har et ergonomisk design, og trykket fordeles jævnt på øret, hvilket gør det behageligt at bære hele dagen.

Ørepuderne er udviklet med blødt hukommelsesskum, der former sig efter øret og letter vægten fra headsettet på brugerens hoved, hvilket giver optimal komfort dagen lang. Evolve2 30 er et letvægtsheadset, der er bygget til at være lige så slidstærkt, som det er behageligt. Både hovedbøjlen og justeringsskyder på Evolve2 30 er fremstillet i rustfri stål med en væsentlig højere grad af holdbarhed og fleksibilitet sammenlignet med dets forgænger, Evolve 30.

Der er gennemført hundredevis af drop tests samt test af boom-armens styrke med henblik på at sikre, at headsettet også klarer sig godt over
lang tid, selv hvis det bruges i lange perioder.

Evolve2 30 egenskaber og specifikationer:

  • Forbedret letvægtskomfort: 125 gram
  • Teknologi med 2 mikrofoner og 28mm højtalere, der møder Open Office kravene
  • UC og Microsoft Teams certificeret
  • Avanceret chipset muliggør fremtidige firmwareopdateringer
  • Integreret busy-light
  • Forbedret støjisolerende design
  • Forstærket stålbøjle og justeringsskyder giver øget holdbarhed
  • Dedikeret Microsoft Teams knap på MS-varianten
  • Jabra Direct, Xpress
  • Bæredygtig indpakning fremstillet af genanvendelige materialer
  • Pris og tilgængelighed

Jabra Evolve2 30 vil være tilgængeligt fra marts 2021 hos udvalgte forhandlere. Evolve2 30 kommer i farven Black.

Evolve2 30 STEREO for en vejledende pris på omkring 830 kroner, og Evolve2 30 MONO får en vejledende pris på omkring 740 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3134 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?