Af de to mobiler har Pixel 2 en 5”-skærm mens XL leverer en smartphone med en skærm på imponerende 6”. Bortset fra det, så er det to mobiler faktisk ens.
Pixel 2 (og XL) er forbedrede versioner af sidste års modeller, og som hos iPhone så er jack-stikket nu fjernet.
Men det er klart at det er de samme punkter som sidst at Google fremhæver. Nemlig en bedre Google Assistant (tænke Siri her, hvis du har en iPhone) og et endnu bedre kamera.
De to mobiler kører på Qualcomm’s Snapdragon 835-processor, har 4GB ram og enten 64 eller 128 GB lager, og så er det vand og støv-tætte, eller modstandsdygtige. Du skal nok ikke dumpe den ned i toilettet – jeg tror at det stadig vil smadre den.
Pixel 2 har en skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels mens den større XL-mobil har hele 2.880 x 1.440 pixels, og begge skærme er OLED-skærme.
De er udstyret med usb-c til opladning, men mærkelig nok ikke trådløs opladning, som ellers alle nye mobiler er begyndt at levere deres high-end mobiler med.
Designmæssigt har Google gjort det fint, spændende farver, f.eks. synes jeg at Kinda Blue er et fedt navn til en farve på en mobil. De har fået et mere strømlignet design og er tyndere.
Kameraet er et nyt 12MP-system til Pixel 2 med en f/1.8 og optisk billedstabilisator. Men det nye er softwaren der styrer kameraet. Google oplyser at deres algoritme er trænet på ansigter så der kan laves portræt-billeder ala dem du ser på iPhone, men kun ved hjælp af et kamera – det lyder spændende.
De har også fået Motion Photos, hvilket svarer til iPhones Live Photos. Helt generelt virker det lidt som om Google har kigget på iPhone og Samsung og sagt: ”Det vil vi også”.
Masser af funktioner i kameraet og fede skærme er klart noget af det du skal kigge efter på Pixel 2. Og hvis du gerne vil have en ren Android, så får du den ikke renere end ved Pixel. Vi glæder os til at se den når den kommer til test.