PM: Stor update af EasyPark-appen tilføjer opladning og en række nye funktioner

EasyParks er kendt af de fleste danske bilister som app’en til betaling for parkering, hvor man indstiller tiden ved at dreje på et hjul. Nu kommer en stor opdatering med nyt design og efterspurgte funktioner som betaling for opladning. Opdateringen udrulles for øjeblikket til de danske brugere, så nogen har allerede fået den og andre får den snart

Foto: EasyPark

EasyPark-appen er i øjeblikket tilgængelig i mere end 20 lande og over 4.000 byer, og den store udbredelse er en styrke for innovationen: 

Opladning af elbiler er en meget logisk tilføjelse, fordi det tit sker sammen med en parkering, og så kan brugerne spare tid på at håndtere begge dele. Vi arbejder konstant på at udvikle vores service, så det er let at parkere og undgå ærgerlige parkeringsafgifter. Vores mange brugere i hele verden giver os en masse feedback til udvikling af appen, og derfor er vi er sikre på, at det nye design og de nye funktioner gør parkering endnu nemmere.

Lotte Præstgaard, landedirektør for EasyPark i Danmark og regional direktør for Norden og Holland

EasyPark-appen får et ansigtsløft, hvor det populære hjul bevares, men med et opdateret design. Ud over et facelift har appen en række nyheder under motorhjelmen: Der er nye funktioner til elbilopladning, bedre overblik over parkeringsområder, tydelig oversigt over registrerede køretøjer i appen og nye tilpasningsmuligheder og en mulighed for at tilføje midlertidige køretøjer. 

Tech-Test mener:

Det er fuldkommen korrekt at det er logisk for et firma som EasyPark at inddrage opladning i deres løsning, og der er næppe nogen tvivl om, at det kan være en løsning der gør det lettere at betale for både parkering og opladning af elkøretøjet.

Men jeg er bekymret for, hvad det kommer til at betyde for priserne for opladning. I dag tager EasyPark et servicegebyr for parkering, og hvis du også skal betale et servicegebyr for opladning, udover den normale kW-pris, så kan det bliver en dyr fornøjelse at oplade bilen.

Jeg har spurgt EasyPark om, hvilke opladere de vil understøtte, men i skrivende stund har jeg ikke hørt noget svar, og det kan også få betydning, for hvis du f.eks. er Clever- eller Tesla-bruger, så vil du næppe synes det er sjovt at skulle bruge og betale ekstra for opladning gennem EasyPark.

Jeg glæder mig dog til at se løsningen når den rammer min egen app, måske er det i virkeligheden lige så billigt som hvis jeg bruger min normale ordning?

Brugere kan administrere parkering og elbilopladning separat. En anden meget efterspurgt funktion, er den nye mulighed for at have to parkeringssessioner kørende samtidig.

Nogle de nye funktioner i EasyPark-appen:

Opdateringerne implementeres gradvist fra juni.

Udseende

– Designopdatering: Et nyt, friskt og ensartet design og brugeroplevelse.

Find p-plads

– Fremhævede parkeringsområder: Når brugeren fokuserer på en parkeringsplads på kortet, vil pladsen blive fremhævet så man lettere kan se at det er den rigtige, man vælger.

– Seneste søgninger: Vælg mellem de mest nyligt brugte parkerings- og opladningspladser.

Parkering

– Tidsbegrænsninger: Information om maksimal og minimal parkeringstid når brugeren indstiller parkeringstiden.

Elbilopladning

– Adskilt opladning og parkering: Mulighed for at starte og kontrollere parkerings- og opladningssessioner uafhængigt af hinanden.

– Opdatering om strømforbrug i realtid: Se kWh-forbrug i appen mens man lader op.

Betaling

– Enklere funktion til ændring af betalingsmetode: Nemmere interface til at ændre og opdatere betalingsmetoder.

– Nye betalingsmetoder: Nu kan man i Danmark bruge både betalingskort, Mobilepay, Apple Pay og Google Pay- Varsling om udløb af kreditkort: Brugere får besked en måned i forvejen, når deres kreditkort er ved at udløbe.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.